Snot!

Så kom den–efterårets snottur. Min er heldigvis kun en kvindeforkølelse, så jeg har gode odds for overlevelse og for at slippe uden varige, fysiske men.

Men streng er den. Mit nedre næseparti ville uden køkkenrulleassistance konstant skrive 111, min hoste lyder som en tuberkuløs søløve, min tindinger hamrer af indestængt snot, og der er ikke rigtigt noget, der er noget ved. Selv maden–den smager af sandpapir og sure sokker, og selv Yankeebarer smager forkert. Og det har intet med det amerikanske valg at gøre!

Så nu må jeg prøve at få det bedste ud af snotlammelsen. På sådan en dag er det nemlig slet ikke nødvendigt at retfærdiggøre, at man absolut, overhovedet ikke gider foretage sig noget som helst fornuftigt eller produktivt. Ikke engang overfor sig selv. Man har simpelthen carte blanche til at vegetere og slå rod i husets bedste stol, bevæbnet med 20 meter køkkenrulle, varm te, selvmedlidenhed, gode bøger og masser af TV. Man må alt det, man ellers ikke tillader sig selv. Fordi man er oversnottet, forstås. Der skal drives rovdrift på dårlige serier, frokostpressen og halvsuspekte romaner–og er der ellers nogen, der gider at forbarme sig over mine dårligdomme, så er jeg slet ikke afvisende overfor, at de måske henter Billed-Bladet. Så kan jeg også blive opdateret på kongerøgelsen, derinde i min lune stol.

Der er heller ikke nogen, der forventer, at jeg klarer vasketøj, rengøring, madlavning, hundeluftning og havearbejde. Jeg har jo sådan set nok i at klare og nurse mit eget snot samt at være selvforsynende mht. nye køkkenruller. Der er faktisk, når alt kommer til alt, soleklare fordele ved at gå i snothi.

Altså en dags tid. Efter den bliver det en smule kedeligt. Samtidig med at omverdenens interesse for mit velbefindende daler en smule og gradvist overgår til indestængt irritation. Vel er jeg da heller ikke verdens lækreste steg derinde i alt snottet–men hvor mange 60-årige kvinder med rød næse, rindende øjne og grøngule grønhakkere er også lige det?

Så må jeg trøste mig med, hvad min barndoms huslæge altid sagde om forkølelser: Hvis man tager noget for dem, tager de en uge, hvis ikke, så tager de 8 dage. Anyway, der bliver sgu` også lidt kedeligt derinde i den stol efter 1½ dags tid, og jeg kan sagtens tyre Billed -Bladet igennem på ca. 45 minutter. Selv med snot.

You may also like

Skriv et svar