Gode bøger.

James Lee Burke: Ingen nævnt, ingen glemt. Læs: Alle bøger af James Lee Burke.

Jeg er krimi-freak. Jeg elsker krimier og tyrede dem allerede lang tid før, de blev moderne og stuerene. Heldigvis oplever den gode og velskrevne krimi i disse år en velfortjent renæssance. Der er desværre stadig små katastrofer indenfor branchen–de kan, efter min mening, bl.a. kendes på ad(l)ersmærket. I øvrigt er det ikke en diskussion, jeg gider indgå i–smag og behag er Gudskelov forskelligt.

James Lee Burke er en ældre herre på over 80, og i de fleste af dem må han, at dømme efter antallet af udgivelser, have siddet ved skrivemaskinen. Han skriver sig ind i den klassiske, amerikanske krimitradition (ikke noget Christie whodunnit her), og der er power på drengen hele vejen hjem til morderen–altså hvis han/hun/da overhovedet fanges.

Vi er for det meste i Louisiana, dybt nede i de alligator- og gangsterfyldte ( for det meste er der ikke den store forskel!) stinkende sumpe omkring New Orleans. Her spises cajun food, svindles med nærmest alt, tales fransk, dyrkes voodoo, slås en proper næve og drikkes sprut, masser af sprut. Altså undtagen, når detektiven Robicheaux, som er den mest fremtrædende af Burkes detektiver, går i AA, hvor han i den grad også møder et væld af spændende mennesker. Robicheaux er en af den slags livstrætte, skødesløse personer med uendeligt rod i kærlighedslivet, som amerikansk litteratur vrimler med. Men han er selvfølgelig eminent til at gennemskue sammenhænge og finde de ubehagelige skurke.

Egentlig er det slet ikke plottene, der er det bærende i Burkes bøger. Det er derimod miljøskildringerne, personskildringerne og hans fantastiske sprog. Burke skriver som en drøm– hans billedsprog er så overraskende og fantasifuldt, at man mange gange må læse tingene flere gange bare for at få den optimale nydelse. De her bøger oser  så meget af Sydstater ud gennem siderne, at de givetvis reklamemæssigt  ville gøre sig meget, meget bedre end simple turistbrochurer. Step aside Rhett Butler og Scarlet O`Hara!

En enkelt bog skal dog nævnes, og det er faktisk ikke en krimi. Erindringsbogen–og også bogen, der havde orkanen Katrina som omdrejningpunkt–Jesus på dybt vand er et lille mesterværk. Her burde Nobelkomiteen have været på stikkerne! Den består af fremragende noveller i et sprog, der bare er rent guf for læserøjnene, og især titelnovellen er unik. På utroligt mange måder, men måske specielt fordi den simpelthen ikke kan lade sig gøre.

Læs den selv og find ud af hvorfor! Men pas på: Burke er lige så stærkt vanedannende som New Orleans er for dem, der er så vanvittigt heldige at have været der! Og hvis ikke, så får man så fremragende et indtryk af stedet gennem bøgerne, at man bare MÅ afsted…..

You may also like

Skriv et svar