Irlands vilde vestkyst. VI.

Kylemore Abbey.

(Den gamle cirkushest er begyndt at længes efter forårets manege, så lidt mere om Irland, som heldigvis snart vinker forude.)

Kylemore Abbey ligger i det vestlige Irland, dog ikke specielt kystnært. For at komme dertil skal man krydse typisk irsk moseland, hvor man stadig i dag graver tørv–mange steder ved håndkraft. Øen har, groft sagt, form som en dyb tallerken, hvor yderranden er bjergrigt, og hullet i midten består af “bogland”/moseland. Kylemore Abbey står nærmest på skillelinjen mellem de to landskabsformer, men er især præget af moselandets jordbundsforhold, for her vokser rododendronen vildt i anselige mængder. Samme plante anser i Irland for en invasiv art, og der gøres store foranstaltninger for at bekæmpe dens udbredelse.

Kylemore Abbey blev i sin tid bygget af Manchesterlægen Mitchell Henry som en gave til hans elskede kone. (Det var der mange mænd, der kunne lære lidt af!). Det gik dog ikke familien specielt godt (lang historie!), så lige efter 1. verdenskrig blev stedet overtager af belgiske benedektinernonner, der omdannede det til pigeskole for borgerskabets (uvorne) døtre. De ejer stadig stedet, men skolen blev lukket for 10-15 år siden efter en brand. Nu er stedet udelukkende turistattraktion og en af Irlands mest velbesøgte.

Det skyldes primært den fantastiske have, som Henry i sin tid skabte til sin kone. Haven er enormt stor og har en overdådig og varieret blomsterpragt nærmest året rundt. Den ligger et stykke fra selve hovedbygningen (som bestemt også er et besøg værd), hvor man kører/går gennem den mest fantastiske alle af vilde rododendron og ældgamle, krogede træer. Det mest fantastiske ved haven er næsten, at det overhovedet er muligt at skabe en sådan storblomstrende viktoriansk have herude i det allermest forblæste hjørne af Irland. Men det er det, og selv haveanalfabeter som mig nyder den intenst.

For at få det optimale ud af stedet, skal det nok besøges i juni, hvor alle de vilde rododendrons står i fuld blomst. De er alle lyserøde/lilla og er, mildest talt, overalt på bjergskråningerne. Men resten af året er der bestemt også grund til at krydse hederne og ende i Kylemore. Ikke mindst fordi de, fuldstændig indiskutabelt og fra en sand kenders mund, uden sammenligning har samtlige de britiske øers bedste cheesecake!

(Der er flere indlæg om Irland på bloggen. Se under kategorien Rejser.)

You may also like

2 kommentarer

  1. Sjovt nok havde jeg netop planer om at skrive et indlæg om Ring of Kerry i denne “serie”. Det er et af mine yndlingssteder i Irland, som er utroligt smukt, selv om det efterhånden er lidt for overrendt af turister. Når man kører i bus rundt, kører man nærmest i kolonner. Jeg må se at få det gjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *