TIL udsalg.

Reaskyltning utanför Magasin du Nord vid Kongens Nytorv i centrala København.
Foto: News Øresund - Johan Wessman
© News Øresund.
Bilden får fritt publiceras under förutsättning att källa anges (Foto: News Øresund + fotografnamn). Bilden får ej manipuleras.
The picture can be used freely under the prerequisite that the source is given (Photo: News Øresund + the name of the photografer. Photo manipulation is not allowed.
Originalfil tillhandahålles gratis, kontakta:
News Øresund, Malmö, Sweden.
www.newsoresund.org
News Øresund är en oberoende regional nyhetsbyrå som ingår i projektet Øresund Media Platform som drivs av Øresundsinstituttet i partnerskap med Lunds universitet och Roskilde Universitet och med delfinansiering från EU (Interreg IV A Öresund) och 14 regionala, icke kommersiella, aktörer.

Jeg har så brilliant en forestillingsevne, at jeg ubesværet kan bilde mig selv ind, at jeg kun køber tøj de 2 gange om året, der er udsalg. Alle mellem-udsalgs-anskaffelser kategoriseres enten som indiskutable nødvendigheder eller som ” det løse”.  På den måde kan jeg, helt uden ret meget dårlig samvittighed, gå vildt og vanvittigt tøj-amok på halvårsbasis. Jeg tror selv på, at jeg er ude i en yderst fornuftig fremtidsplanlægning indenfor påklædning, samt at jeg sparer en forfærdelig masse penge på det, jeg overhovedet ikke så meget som ville have overvejet at investere i, hvis det ikke var nedsat.

I går var jeg TIL udsalg. Jeg går ikke PÅ udsalg. Forholdsordet TIL svarer til den måde, man bruger det på i f.eks. at gå TIL italiensk for begyndere, TIL dans og TIL blomsterbinding. Det indikerer en enorm seriøsitet, at selve opgaven er virkelig væsentlig, og at man involverer sig dybt i den. Det svarer faktisk meget godt til mit forhold til udsalg.

I min by har vi en butik, (IKKE boutique. Sådan staver vi det ikke i provinsen.)der holder gammeldags udsalg. Sådan noget med køtilbud, kaffe på kanden og lange kolonner af kvinder, der stiller sig i række lang tid inden åbningstid for at være blandt de første på beklædnings-slagmarken. Når dørene åbnes, og det store januarslag for tøjamazoner dermed erklæres i gang, forsvinder enhver form for påstået søstersolidaritet, og det bliver alles kamp mod alle for at score Mads Nørgaard i den rigtige størrelse. Butikken er, mildest talt, ikke særlig omfangsrig, men vi, der sådan er lidt mere garvede, kender vores smutveje, samt har, hvis vi er rigtigt seriøse, luret placeringen af de allerbedste tilbud flere dage i forvejen.

Strategien for et succesfuldt udfald af slaget er først at indsamle så megen beklædning i alternative størrelser, som man overhovedet selv kan bære uden at få akutte myoser eller dåne under vægten. Det gøres mest effektivt ved bare at hive det ned af hylderne, selv om man nogle gange skal kante sig lidt og ofte uforvarende kommer til at slynge en sweater i hovedet på en medsøster. Dernæst skal man stille sig i kø et par timer for at kæmpe sig vej til de 4 (fire!) prøverum, som forefindes. Gennemsnitstiden på prøverumsophold er på denne dag omkring ½ time pr. mand, så man er selvfølgelig temmelig udmattet under vægten fra alle blusepotentialerne, når man endelig når frem.

I selve prøverummet er man også nødt til at anvende logistik for overhovedet at nå igennem resultatet af alle sine hylderydninger. Der skal sorteres ud i alt det, man bare tog for at være helt sikker, og i øvrigt ikke har den fjerneste intention om at prøve. Endsige købe. Så er der det, der så godt ud på hylden, men i ventetiden har forvandlet sig til håbløsheder, der ikke foretager sig andet end at fremhæve ens allermest uheldige sider. Det skrottes. Efter en god ½ times tid–og over-statisk-elektrisk-hår–har man så fået fundene reduceret til 1/10, som ved en hurtig hovedregning viser sig at beløbe sig til godt og vel 2 måneders løn. Brutto. Selv på udsalg.

Den sidste grovsortering er den værste. Den hvor man begrædeligvis må erkende sin økonomiske formåen og lade et utal af uhyggeligt gode tilbud gå tilbage på hylderne. Det gør ondt helt ind i sjælen at måtte vælge mellem to blå bluser, der er næsten ens, men så alligevel ikke helt!, fordi man i et øjebliks opvågnen fra udsalgs-feberrusen pludselig indser, at man jo, trods alt, kun kan have en blå bluse på ad gangen. Min inderste sjæl lider, hver gang jeg må forsage et godt tilbud!

Selvfølgelig står man så igen i kø et betragteligt stykke tid, inden man får tildelt retten til at betale. Når jeg går på udsalg, betaler jeg altid med Mastercard, fordi jeg så kan bilde mig selv ind, at jeg slet ikke har købt noget som helst før i næste måned. Jeg synes, jeg er rigtigt snu og i den grad har narret hele verden. I alt fald en måneds tid.

Og så vandrer jeg glad og tilfreds hjemad, for nu er jeg skam ekviperet til det næste halve år samt har sparet en mindre formue på ting, jeg ikke vidste, jeg manglede, før jeg så, at de var nedsat. Så nu mangler jeg da slet ikke noget. Og hvis jeg kommer forbi andre steder, hvor det der magiske skilt med “Udsalg” eller “Nedsat” nærmest drager mig som en uimodståelig magnet, så kigger jeg bare en lille, bitte, bitte smule. Og går det helt galt–og det gør det jo ind imellem–så kan jeg jo bare betale med mit Mastercard.

Jeg synes selv, jeg er en rigtig god og seriøs udsalgsgænger. Jeg er dybt fokuseret og involveret, når jeg går TIL udsalg. Jeg har også mange års erfaring, så måske kunne jeg endda begynde at blogge om det? Jeg har noteret mig, at de mest trendy og populære blogge er dem, der handler om mode og indretning. Det ved jeg så ikke så meget om, men det kan da ellers nok være, at jeg kender alle de beskidte tricks omkring at anskaffe sig alle herlighederne.

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *