Britisk byer. VIII.

York.

For nogle år siden var jeg i York med nogle veninder. Vi havde fundet en billig og, på billederne, utroligt hyggelig, meget gammel lejlighed med den mest strålende udsigt over til York Minster, den fantastiske katedral i byen. Der var bare lige det, at der angiveligt var spøgelser i lejligheden. Samt selvfølgelig også det, at det hele var så pivende skævt, at vi altid kunne finde samtlige vores løsgående ting i det samme hjørne.

Omkring spøgelser er jeg nok verdens mest pragmatiske menneske. De skal sgu` materialisere sig i al deres magt og vælde, før jeg sådan kan tage dem bare en lille smule alvorligt. Det havde de tilsyneladende ikke lige tid til, men det kan da ellers nok være, at døre åbnede og lukkede sig af sig selv, og underlige vindpust ramte en fra alle sider, og mest om natten. I lejligheden var også et såkaldt spøg-o-meter, som påstod at måle den lokale åndelige aktivitet, og det røg konstant op i “High risk”-området. På et tidspunkt tog jeg samme snedige aggregat med ind på den nærmeste MacDonald`s. Det viste det samme, og det kan man jo så tolke, som man vil.

Men udover det er York en fantastisk smuk, gammel by, som man sagtens kan bruge en del dage i. Her er vikingecentret Jorvik, som vel er byens nyere hovedattraktion, og som har flotte, veldesignede udstillinger om dengang, vores vilde forfædre vandaliserede og voldtog sig gennem tilstødende landområder. Det center er sådan et “must-see”, som man altså ikke bør gå udenom, hvis man er i det nordlige England. Ydermere er det særdeles børnevenlig–her er vikinge-gynge-ture i bedste ET-stil.

Jeg synes dog, bymuseet er nærmest lige så interessant. Det rummer en komplet gade fra Victoriatiden med fyldte forretninger og en fuldstændig troværdig atmosfære. Her kan man godt bruge virkelig lang tid på at studere selve livet i det forrige århundrede. Byen har også et forrygende togmuseum lige ved den smukke, gamle banegård. Det har et utal af spændende, gamle togvogne, så man både kan se, hvorledes de kongelige lod sig transportere, samt hvordan den mere jævne del af befolkningen rejste på særdeles ubekvem vis. Hvis transportmæssige standsforskelle er noget, man har glemt i vores senmoderne samfund, så er her lige en genopfrisker.

Og over det hele troner så The Minster, denne altovervældende domkirke, som nok er en af Englands mest storslåede, højtravende og dominerende. Den er så stor, at man bliver meget lille–og stille. Som i alle andre britiske katedraler har de et velsyngende kor, og netop her får akustikken lov til at blomstre i de enorme højder. Som bonusinfo skal lige siges, at hvis de er ved at bygge om eller restaurere, har man ikke været planlægningsmæssigt uheldig. Det gør de nemlig altid.

York har selvfølgelig den obligatoriske bymur, hvorpå en tur rundt om byen er nærmest selvskreven. Men byen har også et utal af små, charmerende, ældgamle og meget smalle gader. Især den gamle slagtergade The Shambles er et besøg værd. Desværre er det tydeligt, at slagterforretninger i dag ikke er helt så lukrative som turistvenlige, nipsede intetheder, men her er da heldigvis undvigelsesmåder i form af små, hyggelige cafeer. Da York jo er en gammel markedsby samt har langt over 100.000 indbyggere, er her også masser af andre shoppingmuligheder, og de fleste af gaderne er virkelig velbevarede i al deres middelalderlige charme.

Ikke langt fra York ligger det majestætiske Castle Howard, som folk i min alder nok stadig husker for den mindeværdige TV-serie Brideshead Revisited. Det er så absolut et besøg værd, men desværre er der ikke indbygget Jeremy Ironsgaranti. Men de har nogle flotte haver!

Så York har det hele. Måske har de endda også spøgelser?

You may also like

Skriv et svar