All packed up and ready to go.

Her klokken pølse om morgenen.

For så tror man, at det er så let og utroligt hurtigt, det der med disse flyvende maskiner. Det er det sådan set også. Man glemmer bare al ventetiden i snuskede, overfyldte lufthavne, hvor man hverken kan finde en anstændig plads til sin numse eller få et måltid, der nærmer sig grænsen for lødighed. Hverken nærings- eller prismæssigt.

Når man, som jeg, har valgt at bo i den yderste provins, får man også lige et nødvendigt gensyn med DSBs unødvendigt umoderne tog med i bagagen. Så om trekvart døgn kan jeg skimte min egen seng.

Og sikke da en forfærdelig beklagelse fra en, der vel bare kunne være blevet hjemme, hvis det skulle være. Det skal det så ikke være. For heldigvis er turen det hele værd. Alternativet til at rejse er, og vil altid være, at blive hjemme. Og der skal mere end adskillige snuskede lufthavne til for at få mig til at ende der! På permanent basis!

You may also like

Skriv et svar