Michael Kvium på Trapholt.

Trapholt er mit kunstmuseum i baghaven. Der er få kilometer dertil, der er altid, uden undtagelse, spændende udstillinger, der er fantastiske gåture i omegnen og sidst, men absolut ikke mindst, så spiser man forrygende godt og billigt, hvis man prøver den overdådige frokostbuffet, som serveres hver dag. Ovenikøbet med en forrygende udsigt ned over Kolding Fjord. Stik lige den, Louisiana!

For tiden er museets slagudstilling 24 værker af kunstneren Kvium under navnet Think Bigger. Signaturmodellen er en bagudvokset, sællignende hjerne, og de 24 værker kredser da også om mennesket, dets (døds)synder og alle dets facetter. Kvium er næppe kendt for sin forskønnende æstetik, så alle figurer på billederne er forvoksede, forvredne og fordrejede som en fin illustration af deres forkvaklede, forvanskede forståelse af tilværelsen. Der er masser af symboler her–fra djævletegn, over tvekønnethed til fortolkende skygger–men de fleste af billederne er umiddelbart forståelige i deres symbolik. Her er pelsdamen på museum, der ikke kommer for at se, men blive set, millionæren i det alt for store tøj, spekulanten der ikke har andet end sin lasede bowler tilbage, den katolske præst med de lange arme omkring den lille drengs krop, munken med de alt for lange arme, den prostituerede, hvis skygge illustrerer, at “den” nok ikke lige præcis er, hvad “den” udgav sig for–og alle de andre. Alle de andre, vi kender. Fra andre mennesker, men allermest fra os selv.

For mig er Kvium både skræmmende og dybt fascinerende. Det er som om, han gennem sin kunst gennemskuer mig og minder mig om alle de ting, jeg allerhelst fortrænger. Hans billeder er også fulde af vanitas (forfængeligheds) symboler–eller, sagt på en anden måde, har klare referencer tilbage til perioden Barokken lige præcis ved at VÆRE barokke–altså hvis ordet forstås, som vi gør det i dag.

Jeg kan klart anbefale udstillingen. Gerne omkring frokosttid, så man også får maden og udsigten med. Og har man ikke tidligere været på dette Reserve-Louisiana, så er der masser af andre spændende ting at kigge på blandt de mere permanente udstillinger. Min klare favorit er de danske møbelklassikere, som har stået nede i kælderen, for enden af Guggenheim-look-alike-trappen, lige fra museet blev åbnet. Pt. har de faktisk også en spændende udstilling om plagiater af samme møbelklassikere.

Og husk at vejen derud er flottest, hvis den lægges gennem Strandhuse. Dette millionærkvarter langs fjorden, som på ret mange måder ligner den “rigtige” Strandvej. Akkurat som når man kører til Humlebæk.

You may also like

Skriv et svar