Tak i lige måde!

Forleden sad jeg på en bænk ved en øde strand og røg. Jeg er generelt en hensynsfuld ryger, og da jeg samtidig nok er en lille smule flov over ikke at kunne skaffe mig af med den uheldige vane, går jeg meget gerne i enrum og dyrker min last. Mens jeg sad der, kom strandens eneste anden gæst uventet vraltende forbi, mens hun højlydt tilkendegav på amerikansk, at jeg var “disgusting”, før hun bar sine godt 200 kilo videre. Som automatisk reaktion fløj det ud af munden på mig ” And so are you.” Nu er hun nok allerede ved at lægge sag an imod mig for politisk ukorrekthed, diskrimination af vægtmæssigt udfordrede samt, selvfølgelig, luftforurening, som hun vel er sikker på, hun snart skal dø af. Jeg tror, dødsårsagen bliver en anden!

Og sådan blev hun bare endnu en røgfrelst amerikaner, som vraltede gennem mit liv. Der har været mange andre undervejs. Fælles for dem alle har været en kolossal overvægt, et grimt, nedladende sprog og en helt hysterisk frygt for tobaksrøg i det fri. Det er nemlig i Amerika–og også gradvist herhjemme–ved at blive helt legalt at tage dyb afstand fra de skrækkelige rygere, som bare ikke kan finde ud af at passe deres helbred ordentligt. Det er da i og for sig OK–så kan vi jo lære det!–men det er, i min optik, IKKE OK at kaste med ukvemssten, når man selv bor i et 200 kilos tungt glashus.

Faktisk har hun og jeg jo i virkeligheden en masse tilfælles. Vi er begge ude i et mildest talt uheldigt misbrug, som vi kæmper med. I grunden burde vi stå sammen i stedet for at nedgøre hinanden. For psykologisk kan jeg da godt forstå hende. Jeg ville bestemt også nødigt gå rundt og se ud som hende, for slet ikke at tale om at SLÆBE rundt på hende, så det må da være uendeligt befriende endelig at finde en synder, som i hendes øjne har en afhængighed, der er meget værre end den, hun selv slås med. Og her taler jeg UDELUKKENDE om den form for fedme, som på amerikansk hedder “obesity”–altså sygelig overvægt, fremkaldt af overspisning. Personligt kender jeg ikke til nogen sygdomme, der kan gøre folk SÅ fede, men det er måske bare min uvidenhed. Nogle kilo for meget på sidebenene har de fleste vel, men det er ikke på nogen mulig måde dem, det handler om.

Rygning står nemlig til  absolut bundplacering, hvis disse to uheldigheder sammenlignes. Det er legalt at væmmes ved rygere, sige grimme ting om dem og flygte fra deres selskab–ikke MENS de ryger, for det gør de gerne på afstand!–men EFTER de har røget. Rygere er tabere, og det er for rigtigt mange mennesker utroligt vigtigt at holde fast i. Så kan de ligesom placere sig selv i hierarkiet.

Sådan rent illustrativt modtager jeg dagligt–og gerne flere gange–kommentaren “Skal du ikke snart holde op med at ryge?”, mens jeg ALDRIG selv har sagt, eller har hørt andre sige “Skal du ikke snart holde op med at overspise?” Det er åbenbart for sensitivt at berøre.

I USA findes der en fedmeepidemi, som landet nærmest uden diskussion har accepteret. I alle store forlystelsesparker findes der gratis udlåning af kørestole til folk, der ikke længere magter at bære rundt på deres egen vægt. Ligegyldigt hvor gamle de er, for også et meget stort antal teenagere er ved at opgive at bære sig selv. Mange flyselskaber har specielle sæder for mennesker, der umuligt kan klemmes ned i standardsæder. Der findes love mod diskrimination af snart sagt enhver art, inkl. vægtmæssigt udfordrede, men dog ikke rygere. Trods alt. Så når man ser et massivt fedtbjerg nærme sig, bør man forholde sig smilende og lade som absolut ingenting. Ligesom det overhovedet ikke forventes, eller nærmest anses som uhøfligt og sårende, at man kommenterer folks vægt. Altså på samme måde som de fleste kommenterer, at jeg burde holde op med at ryge!

Jeg ved godt, jeg har en usund vane. Jeg ved også godt, at jeg generer andre mennesker, hvis jeg dyrker den i deres umiddelbare nærhed. Det er derfor, jeg ikke gør netop det. Jeg har også vænnet mig til at tage imod enhver form for nedsættende, spydige og bedrevidende kommentarer, for det er en del af rygerpakken. MEN jeg vænner mig nok aldrig til, at der er afhængigheder, som jeg altså ikke må omtale, fordi de tilsyneladende er meget mere stuerene end min egen. Sådan at det nogle gange bare er synd for fedtbjerge, at de spiser for meget, mens jeg da i den grad bør tage mig sammen med den røg.

Dette er IKKE et forsvar for rygning, hvad der forhåbentligt med al tydelighed fremgår af indlægget. Det er derimod både et forsøg på at råbe lidt op om andre sygelige afhængigheder samt måske prøve at finde sammen i vores dårlige vaner. Sådan at vi ikke hver især finder hinanden “disgusting”, men måske med en forøget forståelse også kunne hjælpes ad mod normaliteten. Ikke ved, at det bliver legalt at råbe skældsord efter overvægtige, men ved, at vi erkender, at vi nok alle har nogle dumme ting, vi skal arbejde med. Med omverdenens forståelse.

Og det er helt bevidst, at jeg ind imellem i dette indlæg har brugt grimme ord. Jeg trængte til det!

You may also like

Skriv et svar