Til musikken.

 

Inde i en baggård, sådan lidt skjult når man går forbi, og sådan lidt ” man skal vide, den er der-agtigt”, står denne fantastiske skulptur i Temple Bar i Dublin.

Placeringen er i for sig ligegyldig, men det er hverken budskab eller udførelse ikke. Den hedder bare “Musik”. Og det er lige præcis, hvad den er. Indbegrebet af musik.

Det nøgne menneske, som er fuldstændigt fri for udenoms og dagligdags påvirkninger, og derfor fuldt og helt kan overgive sig til musikken. Der er absolut intet, der forstyrrer. Overgivelsen er total. Det er opslugtheden også.

Men samtidig er det mennesket, der styrer og frembringer musikken. Der dirigerer og stræber efter den ultimative skønhed. Helt nøgen og naturlig.

Det er nok sådan, musikken burde være. I alt fald hvis den skal give os lige præcis det, musikken kan give os.

Sjovt nok boede Handel i nærheden, hvor han faktisk også komponerede Messias. Derfor kan statuen vel også tolkes som musikkens Messias. Genfødslen af det optimale. Der måske endda, på sin egen måde, kan frelse.

Jeg synes, den er genial.

 

You may also like

Skriv et svar