Jomfruvandet.

Hermed et foto fra min terrasse af årets mest ubrugte, jomfruelige vand. Jeg har i alt fald ikke været i det og kommer det efter al sandsynlighed heller ikke.

I grunden er det mange år siden, jeg var i vandet her i Danmark, fordi jeg følte et helt uundertrykkeligt, akut behov for det. Det var vist i 06, så vidt jeg husker. Eller deromkring. Siden har enhver form for overtalelser prellet fuldstændigt af på mig. Bare tanken har mobiliseret enorme mængder af virtuelt, indvendigt frys.

Jeg er fuld af beundring for vinterbadere og folk, der har været i vandet siden 06. De har ligesom berettiget grund til at prale lidt af deres vikingeblod. Nogle gange tvivler jeg da lidt på, om det virkelig passer, hvad de siger om at bade i isvand og krympeforstærkende ditto. Om det hele bare er pral. Men det er det tilsyneladende ikke. Der er sikkert også ting, som jeg værdsætter, som de nok ikke forstår.

Men det er nok fordi, jeg er så forbandet kuldskær og lider af den vrangforestilling, at det skal være en udpræget fornøjelse at tage karbad i havet. Også mens man er i.

Jeg kan da godt savne det lidt. Men altså ikke mere end at det der vand godt nok temperaturmæssigt skal til at oppe sig gevaldigt, før det får mig i sig.

I mellemtiden er det da heldigvis ganske nydeligt et se på. Det nøjes jeg frivilligt med.

You may also like

Skriv et svar