Jerusalem, the Golden.

Åh, at vågne op en tidlig morgen til lyden af de stemmer på alle sprog og duften af noget fuldstændigt udefinerbart, som bare ER Jerusalem.

Jeg har helt ved egen hjælp og egen tilsyneladende uforstand på noget så simpelt som hotelbooking fået os indlogeret på byens ( og sikkert hele Mellemøstens) mest shitty hotel, hvor rengøringsstandard tilsyneladende er fake news, lyset i badeværelset gik ud omkring Seksdageskrigen og det indbyggede køleskab sidst blev rengjort af Moses.

Anyway, det betyder så bare, at man, som de lokale også gør, må leve sit liv på gader og stræder og især i den fascinerende vrimmel af alverdens folkeslag nede i den gamle by.

Det burde være en menneskeret bare en gang i sit liv at komme til Jerusalem. Problemet er så bare, at har man været her den ene gang, er man bidt, solgt og evigt fortabt af, til og i byen. Jeg taler her overhovedet ikke udfra nogen former for religiøse årsager, selv om netop denne by givetvis kunne give en og anden mere respekt for og bedre forståelse for andre trossamfund. Det er stemningen, the Golden Jerusalem mode.

Så lad mig komme ud af dette shithole og op på Tempelbjerget, hvor de minsandten synes at have åbent i dag. Tækkelig påklædning, tørklæde ved hånden og stor respekt for alle de maskingeværpåklædte soldater.

Sådan ER Jerusalem nemlig også.

You may also like

Skriv et svar