Om kryds og tværs.

Åh, denne vidunderlige følelse af at være helt alene hjemme med en ganske ny, ubeskrevet og jomfruelig Søndagskryds fra Politiken! At have sendt manden op for at lege med en tåbelig fodbold, mens jeg tager mig af det seriøse, det egentlige i livet. Forventningens glæde er næsten lige så stor som afslutningens tilfredsstillelse. Men selvfølgelig kun, hvis det lykkes mig at få alle felter korrekt udfyldt. Ellers er det et lille (dog bærligt!)  nederlag, og undervejs må jeg også godt (det har jeg omsider givet mig selv lov til!) google en lille bitte, minimal smule, hvis der er tåbelige spørgsmål, som man da ikke seriøst kan forvente, at jeg skulle kunne svare på.

Jeg elsker at løse krydsord. Men ikke krydsord for enhver pris. Der skal være udfordringer i det. Det skal være så svært, at jeg føler det som en sejr, når det lykkes. Børnekryds og de allermest gængse ugebladsudgaver for amatører gider jeg ikke. Det gør mig ærligt talt lidt irriteret, når det er for let. Men selvfølgelig: et sted skal man jo begynde, og det er helt klart, at jo flere man løser, jo bedre bliver man. Man bliver også bedre til at gennemskue selve ophavspersonens intentioner–ved, hvad han/hun mener med tricky formuleringer eller den der evindelige ø på tre konsonanter.

Jeg har læst, at krydsord er et eminent middel til at holde hjernen i gang. Det vælger jeg at tro på. Ikke at jeg decideret bliver ret meget klogere af det, men jeg får sat gang i den indre logistik- og tænkeøvelse. Men faktisk bliver jeg nok også bare en lille smule klogere. Sådan at forstå, at jeg via krydsordsløsning har fået øjnene op for obskure øer, stavet med et vældigt imponerende antal konsonanter, små østeuropæiske byer med vanvittigt mange vokaler, samt hvordan mange landenavne i virkeligheden staves. Nogle gange, når jeg støder over en, for mig, ny stavebesynderlighed/lokalitet, går jeg da direkte i atlasset for at se, hvor den mon skulle befinde sig. Det er da, sådan set, at blive klogere. Jeg bliver også konstant mindet om det danske sprogs glemte ord, så jeg ved godt, at en plov kan hedde en ard, samt at vi engang iklædte os noget, der hed drejl. Ydermere får jeg også konstante remindere om forkortelserne i det periodiske system, men det hjælper desværre ikke så meget, når jeg nu i forvejen aldrig har hørt om de pågældende metaller.

For mig er krydsord ikke simpel tidsfordriv. Jeg kunne såmænd sagtens finde på noget andet at give mig til. Men det er en glæde, en fornøjelse og en udfordring, jeg ser frem til. Især kan jeg godt lide, at tingene går op. At alle felter bliver korrekt udfyldt og den sejrsrus, der kommer af at have nedlagt en middelsvær til svær ordprøve. Det svarer lidt til at have strikket en sweater færdig og så beundre resultatet. Vel vidende, at sweateren har en konkret, fysisk anvendelse. Det har krydsorden ikke. Den kan udelukkende anvendes til den form for selvbekræftelse, der med alderen faktisk også er blevet væsentlig: Nemlig at bevise, at man stadig har sin hjerne nogenlunde intakt og kan anvende den på et stykke intellektuelt udfordrende arbejde. Det er så heller ikke så lidt……….

You may also like

Skriv et svar