Gaudisk Barcelona.

Han er ikke til at komme udenom i Barcelona. Arkitekten Antonio Gaudí. Han er her, der og allevegne, og det er en fornøjelse hver gang.

Selv om han blev relativt gammel, er det alligevel forbløffende, hvad denne finurlige hjerne har gennemtænkt og udført rent volumenmæssigt. Fra imponerende palæer til de smukkeste parker. Og det, der tiltaler allermest, er hans nærmest barnlige, altid runde, vildtvoksende og fabulerende formsprog. Der var, og bliver vel heller ikke, nogen som ham. Selv om han indskriver sig i Art Nouveaperioden omkring forrige århundrede og til overflod dyrker naturens (svulmende) former, er stilen helt og aldeles hans egen. Sådan lidt som et yderst kreativt barn, der er gået skabelsesmæssigt amok i modellervoks. Blot er modellervoksen her udskiftet med rigtige huse, som virkelige mennesker har boet og færdedes i.

Jeg tror, jeg ville have trivedes i et af hans hobbitboer. Fordi selve det ukonventionelle i at gøre oprør mod, at vægge nødvendigvis skal være kvadratiske og døre firkantede, tiltaler mig umådeligt. Det er jo ikke blot et æstetisk og arkitektonisk statement at konstruere på den måde. Det er jo også et rent humant og menneskeligt. Mon ikke vi mentalt bliver lidt rundere og rummeligere af at bo i runde boliger og se på smukke og former og farver, hvor vi end færdes i vores boliger. Det tror jeg!

You may also like

Skriv et svar