Slet ikke en opfordring til grænsehandel, men…….

I Tyskland går de amok i hvide asparges på denne tid af året. De dyrker dem–såvel i bogstaveligste forstand som i overført betydning. Fra først i maj til ca. Skt. Hans går især det nordligste Tyskland totalt i aspargesmode med asparges overalt, aspargesruter ( a la vinruter), aspargesmenuer, aspargesfester og–nå ja, asparges med asparges på. Ikke de lidt fesne, slatne, grønne kønsløsheder, som vi herhjemme fejltager for asparges, men RIGTIGE asparges. De gode, gamle hvide stolper af velsmag.

Jeg tror, de fleste kan huske dem fra deres barndom. Fra før, de grønne substitutter fik overtaget. Måske både at hakke dem ( de gror under jorden), skrælle dem (SUK!), blanchere dem ( hvis nogen ellers kan erindre blanchering?) og undervejs spise sig en mavepine til i hovederne, der smager som nyplukkede ærter. Bare lidt bedre. Jeg kan i alt fald. Så for mig er asparges ikke bare velsmag. Det er også nostalgi for fuld skrue.

Herhjemme koster de gode, hvide asparges mellem 70 og 80 kroner kiloet. Så tror da F….., vi lader os nøje med grønlighederne! Men kører man lige over grænsen, er prisen ca. 50 kroner for 2 kilo. Næsten nok til benzinen. Og når man så alligevel er der, har jeg hørt, at der vist også skulle være andre luksusprægede besparelser at gøre.

Og så kan de grilles. Elementært, bare smid dem på risten. Eller steges i olie med gode krydderier på en pande. I øvrigt kan man gøre præcis det samme i en bakke på grillen. Selvfølgelig kan de også koges på god, gammeldags mormormaner, gerne med en lille klat smør. Faktisk er det nærmest ligegyldigt, hvad man foretager sig med dem. De smager godt på alle måder. Og har man forkøbt sig, så er der jo altid blancheringen tilbage. På den måde kan man forlænge sæsonen langt ind i vinterens aspargessupper og tarteletfyld.

Selvfølgelig opfordrer jeg ikke til grænsehandel. Det er vel nok i sig selv, at jeg praktiserer det. Jeg pipper bare lige lidt om det store aspargesland dernede…….

You may also like

Skriv et svar