Udsigt til New England.

Allerede her fra den uhyre tidlige jetlaggede morgenstund kan jeg se, at jeg er kommet til New England. Som i “New” efterfulgt af gode, gamle velkendte England. Med lidt god vilje og abstraktion fra de bagvedliggende noget højere huse kunne dette næsten lige så godt være Chelsea eller Kensington på en god dag.

Og så alligevel ikke. For man er jo, selv i sin jetlaggede mangel på dømmekraft, ikke i tvivl om, at dette er Amerika. Det er så også det eneste, jeg overhovedet har set af byen Boston indtil videre. Med vanlig sans for at ryge ind i en storm, blev Island indtaget i tåge, høje vindstyrker og øsende Islandsvejr, hvilket forårsagede store forsinkelser. De er geniale til at udnytte det faktum, at de ligger langt derude i Atlanten, sådan nærmest halvvejs mellem (eller væk fra?) alt, de islændinge, men de burde nok trods alt have en kraftig diskussion om forbedringer af vejret på deres Altingsmøder.

Boston står for mig som Amerikas vugge— eller i alt fald en af dem. Som noget af det allermest europæiske Amerika, hvor pilgrimsfædrene i sin tid lagde til med The Mayflower, og hvor thepartiet gjorde oprør mod England derhjemme og dermed indirekte startede Uafhængighedskrigen. Det bliver utroligt spændende at udforske netop det aspekt af byen. Og, som det jo altid er en god, men også lidt snyderisk, ide for helt nye rejsemål, så bliver det nok i første omgang med en af de obligatoriske Hop- on busser, som ingen by med respekt for sig selv ikke har. Egentlig ikke et koncept, jeg hylder, fordi jeg stadig synes, jeg fritager mig selv for lidt for meget ansvar for egen ferie. Men det er F….  venligt mod fødderne.

Så der skal kigges på Europa i Amerika, af europæere i Amerika, omkring hvordan europæisk Amerika blev amerikansk. Let’s  get going….

You may also like

Skriv et svar