Se din by fra tårnets top.

Kunne ikke lægge bånd på mig selv i forhold til netop denne overskrift på en sørgelig dag, hvor Smukke Charleys Harley for evigt er kørt til musikmarkerne, og soundtracket til min ungdom er gået uigenkaldeligt i hak. De falder, de store. Og, nok på grund af min egen alder, synes det som om, der ikke længere er ny overalt for de gamle, som faldt.

I øvrigt er det slet ikke det, det skal handle om. I dag er det udsigter— og ikke indsigter. En af de ting, jeg dyrker energisk i skyskraberlande, er udsigter. Sådan nogle oppe fra 50. etage eller mere, hvor byer og landskaber breder sig ud som de mest fantastiske panoramaer. Hvor man kan se til Langtbortistan og få al dette land fra mange vinkler.

Jeg elsker fornemmelsen af at stige til vejrs i en elevator, som bringer mig til toppen på få sekunder. Nogle gange så få, at jeg helt glemmer at klikke ører. Og det er dumt. Op til hvor hele byen, nogle gange hvad der føles som hele verden, ligger for mine fødder. Hvor jeg møjsommeligt kan researche, hvor jeg har gået rundt dernede ved myrerne og få det hele til at hænge sammen på et stort og overordnet plan. Samt få en fornemmelse af, hvordan verden ser ud ovenfra. I absolut fugleperspektiv. Det er nemlig som om, store amerikanske byer er lodrette. Eller omdefinerer mit syn, så jeg ser lodret. Derhjemme ser jeg jo udelukkende vandret. Af den simple grund, at der ikke er noget som helst at se efter, hvis jeg kigger lodret.

Boston er en flot by set oppe fra 50. etage. Man fornemmer alle de store skyskrabere i den ene ende, mens det også bliver tydeligt, hvor megen lav bebyggelse, der også er. Lave redstones, for de ligner de berømte brownstones i New York på en prik rent arkitektonisk, men den lokale sten er rød heroppe.

Der er sådan lidt overskud forbundet med at se ned på en by. Lidt som at have en smule kontrol over den. Plus at det er en både følelse og oplevelse, det er svært at få derhjemme. I alt fald hjemme ved mig, hvor det kun kræver 3. etage at hæve sig over parcelhustagene.

Måske, for nu at slutte, hvor det hele begyndte, kan man få samme følelse, når man går ud over Langebro en tidlig mandag morgen……..

You may also like

Skriv et svar