Julen varer lige til påske?

I de senere år–og mest markant netop i år–har jeg iagttaget en næsten forkrampet stædighed omkring at bibeholde julens udendørs lys til påske. Der er oplyste buske, markerede gelændere og flagstænger, der har været udsat for uhyrlige overgreb, overalt, når jeg går tur med hunden i mørket. Måske skal den med flagstængerne lige forklares: Efter min mening er de der fangarme, som man kan klistre på sin flagstang, så man selv ( andre narres desværre ikke så behændigt!) kan bilde sig ind, at man overhovedet slet ikke har en flagstang, men har lånt et juletræ på Rådhuspladsen i KBH, noget af den allermest afskyelige julebelysning, der nogensinde er opfundet. Og hvad har flagstænger egentlig gjort for at fortjene en sådan skæbne?

Anyway, det er som om, vi ikke kan få jul nok og lysmæssigt må forlænge den langt ind i det nye år. For jeg tror nemlig ikke på, at det bare er fordi, folk har glemt at slukke. Det ville jeg have gjort, hvis det var hjemme hos os, der stadig var udendørs jul. Men andre mennesker må vel have tænkt over det der med at lade lyset brænde.

Personligt har jeg et lidt ambivalent forhold til det. På den ene side set synes jeg, at julen er noget særligt, som har sin egen tid. En tid, vi ser frem til i mørket og derfor skal fejre lige præcis, når den er der. Sådan at julen bliver særlig, speciel og ikke udvandet og langstrakt, så den mister sin egen betydning. Akkurat som det føles en smule blasfemisk at kaste sig over påskeæggene i oktober og lave Skt. Hansbål hele december. Selv om det sidste selvfølgelig kunne være lidt oplysende. Der er heller ikke noget så vammelt som ting, der er ude af sync, har mistet deres besøgelsestid og danser macabre som moster Annas strikkede nissepar i februar. Alting har en ende, og alting har en tid.

På den anden side set anerkender jeg fuldt lyset i mørket. Selve dets opysningsværdi. Januar er u-hyggelig ( bemærk bindestreg!), januar er uforsvarligt lang, og januar er alt, alt for mørk. Januar er sådan en måned, der må gøres noget seriøst ved, og kan man gøre skodmåneden bare en lille smule mere spiselig ved at lade juletræet brænde en måneds tid mere, så er det vel det, man gør. Jeg tror, de fleste kender tomhedsfølelsen og det lille stik i maven, når julelysene uigenkaldeligt slukkes den sidste gang omkring nytår, og den kan man så behændigt undgå ved simpelthen bare at lade være at slukke. Vi mørke-hundeluftere synes, det er dejligt med lysene rundt omkring, men vi synes også, det er en smule besynderligt, at de er der. Og der er i alt fald ingen hjemme hos os selv!

Nu er det så bare, at jeg er meget spændt på, hvornår julen endelig er ovre derude i de små hjem og de store flagstænger? HVORNÅR slukker de mennesker uigenkaldeligt for deres langvarige jul? Findes der mon en, mig ubekendt, absolut sidste udløbsdato for udendørs julebelysning, som alle lyserne kender? Jeg mener, da de hårdnakket lyste videre efter Hellig Tre Konger, hvor jeg ellers troede, det var slut med de udendørs show, tænkte jeg virkelig alvorligt over, om der var noget i kirkeårets kalender, der var blevet ændret, tilføjet eller måske bare udsendt som den slags fake news, som mange mennesker tror på. Måske VAR vismændenes rejse i virkeligheden længere og mere strabadserende, så man nu med sikkerhed ved, eller i alt fald påstår, at de først nåede frem til påske?

 

You may also like

Skriv et svar