Om selektiv hørelse.

I årevis har jeg forbandet mine børn, hunden, manden samtlige mine elever samt et pænt udvalg af venner og bekendte for at have særdeles selektiv hørelse. Det er så småt ved at gå op for mig, at det har jeg også selv.

Selektiv hørelse betyder i al sin enkelhed, at man udelukkende hører det, man vil. Det er i mange tilfælde en berigelse af tilværelsen at kunne lukke af for vrøvl, brok og ubetydeligheder, men desværre har jeg måttet konstatere, at min egen selektive hørelse primært går ud på totalt at undgå at høre på, hvordan ting fungerer.

Når nye hårde hvidevarer, elektroniske dimsedutter, fjernsyn, computere og alt det andet, der nu engang hører med til en nutidig husholdning nyanskaffes, så er jeg i stand til at minimere min hørelse til hvilken knap, der skal trykkes på, for at indretningen går i gang. Det er så overhovedet ikke fordi, manden ikke gør sig anstrengelser og tager sig overvældende god tid til at forklare mig, hvordan, hvorfor–gerne også hvorfor ikke–tingene kommer til at foretage sig det, jeg gerne vil have dem til. Han hører til de ( sikkert forsvindende og uddøende få, sikkert også primært mænd, der læser manualer!), mens jeg går ind for kortfattede resumeer på ganske få ord over det allermest væsentlige. Jeg vil jo, helt basalt, bare gerne vide, hvilken knap, man trykker på. Resten er mig så inderligt uvedkommende og ligegyldigt.

Nu er der så kommet sådan et nyt opvaskedyr i mit køkken, og jeg kan sagtens erindre det halve times foredrag, jeg var vidne til omkring det. Jeg kan også godt huske, at jeg både nåede at rydde op, lege med hunden og lægge vasketøj sammen, da jeg formodedes at modtage instruktion i dets anvendelse. Akkurat som da jeg for nogen tid siden fik en ny ovn, som jeg hårdnakket sloges med et halvt år, inden jeg for alvor forstod, PRÆCIS hvilken knap, jeg skulle trykke på. Det var dengang, flæskestegen aldrig fik sprød sværd, og intet blev stegt over 170 grader, fordi jeg bare ikke orkede at høre på ovnforedrag i timevis, når jeg nu bare skulle vide det med knappen. Så opvaskedyret er lidt af et mysterium. Jeg VED, jeg har fået grundig instruks, men jeg ved også, at jeg ikke hørte efter. For F….., jeg behøver vel ikke kunne hele manualen udenad bare for at få vasket lidt beskidt porcelæn.

Selvfølgelig er det også sådan, at der er ting, jeg sætter en ære i ikke at vide. Jeg har det f.eks. bedst med at lade samtlige udendørs redskaber være lukket land, og det er slet ikke spor pænt af mig, at min hørelse fungerer på den måde. Men der sker et eller andet inde i mig, som bare lukker totalt ned for alt auditivt, når jeg får en grundig gennemgang af en ny plæneklippers funktioner. Omvendt tror jeg faktisk, en del af det med hørelsen kan træffe at være ret kønsbestemt. Jeg har noteret mig, at mine egne udvidede foredrag om håndklæders foldning, tilberedelse af lidt mere komplicerede madretter samt fordelen ved diverse helt bestemte designs indenfor boligindretning for det meste foregår foran et pænt smilende ansigt, hvis hjernefunktion tilsyneladende er et helt, helt andet sted. Akkurat som det overvældende antal elever, der var uimodtagelige overfor velsignelserne indenfor engelsk grammatik, og mine egne børn, der givetvis har lukket af for enhver grundig analyse af oprydning.

Men al den skylden skyld på andre og forsvar for, at alle på en eller anden måde har selektiv hørelse, hjælper jo ligesom ikke ret meget lige nu. Lige nu og her er problemet kæmpestort, men også uhyre enkelt: Hvilken knap skal jeg trykke på? Og nej! Jeg er fuldstændig, totalt, fortvivlet, inderligt ligeglad med, hvad der sker, hvis jeg trykker på alle de andre. Jeg gider ikke høre på alternativer, og hvad alle de andre knapper kan, jeg er bedøvende ligeglad med, hvordan maskinen fungerer. Jeg skal bare vide hvilken knap!

You may also like

Skriv et svar