En minimal smule om Brexit.

Hvis nogen ellers orker at høre mere om Brexit, så vil jeg faktisk gerne give mit besyv med. Og udelukkende omkring Irlandsspørgsmålet. Men på en relativt a-politisk måde. Meget mere som en, der kender grænsen mellem Irland og Nordirland til hudløshed og har kørt over den så mange gange, at jeg har mistet tal på dem. Til gengæld ved jeg, hvordan tingene fungerer deroppe og gruer for, hvordan de kan begynde ikke at fungere.

Grænsen mellem Irland og Nordirland er næsten 500 km. lang, og enhver, der bare kaster et lille blik på et kort, kan se, at så må den tage nogle gevaldige omveje for at blive så umådeligt langtrukken. Det gør den også. Den bugter, snor og slanger sig ved grænserne af de 6 grevskaber, der valgte at forblive i unionen med England i sin tid. Dette er ikke uden betydning. For akkurat som ved grænsen mellem DK og Tyskland er der en ivrig trafik mellem landene, og tusindvis af mennesker er daglige grænsependlere. I øvrigt er den eneste måde, hvorpå man kan konstatere, at man er kørt over grænsen, ved at kigge ned og se, om kantstregen på vejen har skiftet fra hvidt til gult. Eller omvendt.

Kører man den nemmeste vej fra f.eks. Letterkenny i republikken til Derry i Nordirland, skal man krydse grænsen ca. 8 gange. Mere, hvis man kommer fra andre steder og vil over. Det vil mange mennesker, for mange Nordirske katolikker går i skole og kirke i republikken, og utallige mennesker arbejder på den anden side grænsen. Ca. lige mange fra hvert land. I Nordirland er en del daglige fornødenheder billigere, og der er en ivrig trafik til læge og tandlægebesøg fra republikken. Ligeledes er der (heldigvis!) opstået en konsensus omkring, at man nu engang handler i den nærmeste butik–eller går i den nærmeste skole, hvis den passer til ens ståsted, fuldstændigt uafhængigt af, hvilket land alt dette befinder sig i. De mange år uden grænsekontrol har betydet, at ingen rigtigt bekymrer sig om, i hvilket land de befinder sig–så længe de ikke skal krydse en konkret grænse.

Jeg har iagttaget, at mine gæster altid forundres over, hvor umærkeligt man pludselig er havnet på den anden side af en grænse. Jeg har også, og meget mere væsentligt, iagttaget, at den næsten forsvundne grænse har indebåret, at fredsprocessen i Nordirland er skredet mærkbart mod det positive.

Så det er både folks dagligdag og folks fred, der er på spil derovre. Man kan jo bare forestille sig, at samtlige grænsependlere mellem DK og Tyskland skal vise pas og kontrolleres–og hvad det vil munde ud i. Og så lige gange det med enten 8–eller en kolossal omvej–for de, der kører ad de små, hurtige og lidt snørklede veje. Måske skal man også forestille sig, at tusindvis af børn må skifte skole, tonsvis udbytte deres kirkelige tilhørsforhold og atter tusinder, der skal have ny læge og tandlæge. For slet ikke at tale om alle de, der med tiden nok opgiver at arbejde på den anden side af grænsen, fordi det simpelthen er alt, alt for besværligt på alle måder.

Nu går det lige så pænt fremad, deroppe i det betændte land. Ikke at alt er lutter idyl og uden konflikter, men der er en tydelig vilje fra mange parter til at passe på alt det, der dog trods alt er opnået.

I løbet af de sidste dage har der været episoder, der minder om gamle dages “troubles” ( læs: bomber) i både Derry og Belfast, fordi frustrationerne er ved at tage magten over en situation, hvor ingen ved, hvor de står. Det vil være en katastrofe, hvis det griber om sig. Og det er vist fuldstændigt ligegyldigt, hvilken politisk overbevisning, man bekender sig til–alle er enige om netop DEN katastrofe.

Jeg ser for mig, at rejsebureauerne enten sletter Nordirland eller Nordirland som rejsemål sammen med republikken, fordi det bliver alt, alt for møjsommeligt at skulle gennem de utallige grænseovergange. Men det er så kun den allermindste top af den ulidelige kransekage. Det er da meget mere livsændrende, fredsforstyrrende og forfærdeligt for de stakkels mennesker, der bor langs og ved den grænse. Som man for alt, virkelig alt i verden, må bevare som en “soft border”. En grænse, der består af et skift i kantstriber mellem gult og hvidt.

You may also like

Skriv et svar