PS. til forrige indlæg.

Når jeg er ude at rejse ( og, indrømmet, jeg rejser en del mere end manden), får samme mand pludselig en masse madkærester blandt naboer, venner, bekendte og endda sportskammerater. De inviterer ham på, nærmest på skift, på en gang aftensmad.

Der er ingen, der inviterer mig, når han er ude at rejse.

Det kan jeg jo så tolke som 1) at de griber chancen for at se ham med en god undskyldning for ikke at få mig med i købet eller 2) at de har ondt af ham, fordi han er en mand og derfor vansmægter fødevaremæssigt uden min tilstedeværelse eller 3) at jeg er en kvinde og derfor formodes at kunne lave min egen mad eller 4) at ingen kunne drømme om frivilligt at ville se mig.

Tankevækkende!

You may also like

Skriv et svar