Når hunhundene er i løbetid.

Det er slet ikke fordi, vi er overbebyrdede med hunhunde her i kvarteret. Vi er sådan mest til hanner, er vi. Men genboen har da en krølhåret, overdimensioneret hamster, og oppe ved marken bor den store kærlighed i skikkelse af en lettere sortbroget Collie, der nok generelt bør afholde sig selv fra at se i spejlet.

Det er fuldstændigt uden betydning. Min hund går udelukkende, og her mener jeg det seriøst, udelukkende efter indre skønhed. Det går han så også efter. SOM han gør. Ikke nok med, at han, hvis det lykkes ham at forcere havens hegn, altid kan findes med elskovssyge hundeøjne og tissemanden til skamløs udstilling på den sortbrogedes fortrappe. Han synger også vilde serenader til hende på falsk hundsk. Selv herhjemme.

Men at gå tur med ham i de dage, hvor hormonerne fiser rundt i kvarteret, er et mareridt. Det siges, at en gennemsnits hanhund kan lugte en hunhund i løbetid på over 20 kilometers afstand. Det tror jeg gerne. Min kan garanteret lugte dem i Ålborg. Så når vi så bevæger os ud, med selen godt spændt fast, opfører han sig som en rundtosset grønthøster på speed. Ikke nok med, at vi helst skal løbe. Vi skal også helst løbe over det hele. Sådan frem og tilbage, i cirkler, baglæns, sidelæns og meget hurtigt. Alt mens snuden ikke løfter sig fra jorden, og vores livsvigtige mission er at fare fra det ene vildt interessante tissested til det andet. Det er så noget, jeg har tænkt meget over. Hunde tisser ikke lineært. Altså følger en nøje fastlagt, logisk og fremadskridende rute. De afleverer hist og pist og på alle sider af de forhåndenværende stier. Det kunne de, ikke mindst for ejernes skyld, godt lave lidt mere logistik på, for man ligner jo en forvildet høne, når man bliver trukket afsted på den måde, uden mål og med.

Det er som om, vi bare på en enkelt gåtur skal have tjek på samtlige hunhunde i skruk herfra og til Ålborg. Vi skal som regel fare så meget afsted, at jeg bliver sådan et vedhæng til snoren, der hele tiden er i umiddelbar fare for at lette. Bare at holde os på nogenlunde stabil kurs er noget af en snudefuld, og jeg må indrømme, at jeg i de dage vælger ture, der går de allermest mennesketomme steder, for jeg synes, det er flovt at blive kølhalet af 40 kilo Retriever, der bare skal have noget på den dumme. Eller i alt fald en god portion efterslæb af hunhund til at blive yderligere liderlig af. Jeg er sikker på, han gerne var mig foruden, for så kunne sådan en pisopstøvningstur i løbetidssæsonen da virkelig blive interessant. Måske skulle jeg også bare vælge den løsning at lukke ham ud og hente ham et par timer senere midt i en serenade oppe på den udkårnes fortrappe.

Kyniske hundejere ville selvfølgelig sige, at den hund skal kastreres. Det skal han så ikke. For det er unaturligt i mine øjne, og hundene bliver fedladne og grimme, så jeg må ligesom bare finde mig i at være flyvende, hurtigtgående objekt i cirkelbevægelser over kvarteret de dage, det står på. Jeg må finde mig i at være vedhæng til den rundtossede grønthøster på speed, der som en anden Verdensmester i Hanhund raserer samme kvarter med sin ustoppelige elskovssyge.

Det holder jo også op igen. Det ved jeg. Det plejer det da at gøre. Selv i Ålborg har de perioder uden hunhunde i løbetid. Og så får jeg min relativt fredelige bamse tilbage.

You may also like

Skriv et svar