Og så blev der endelig valg….

Det har været en lang valgkamp. Både for os vælgere, men allermest for de involverede politikere. Ind imellem har jeg da, som sikkert mange andre, spekuleret på, hvornår de overhovedet har sovet. Svaret er givetvis i mange tilfælde, at det har de så heller ikke. Det må være særdeles stressfremkaldende sådan at sætte sig selv til salg for en ukendt pris til et kundeunderlag, man ikke engang helt ved, hvad foretrækker. Og som mange gange også selv vakler og ikke engang selv ved, hvad de vil have.

Flere ting har jeg dog iagttaget i denne valgkamp. Og her skal overhovedet ikke tales om mærkesager og øverste punkter på dagsordner. Den første er, at der er opstået en øget bevidsthed om at tale ordentligt. Ikke at tale i munden på hinanden, ikke at afbryde, ikke at råbe og ikke at tale overvældende grimt om hinanden og modparten. For vi, der lytter, er det en befrielse, at selv folketingskandidater pludselig har erfaret, at det ikke nødvendigvis er den, der råber højest og taler grimmest, der høres. Eller for den sags skyld har ret. Der har, målt på mit personlige parameter, ikke været samme møgbunke af indbyrdes mudderkastning, som vi tidligere har set og hørt, og det er vanvittigt befriende. Primært fordi det så er sagerne og meningerne, der kommer til at stå i fokus, og ikke de højlydte skænderier. Der er tydeligvis politikere, der af deres spindoktorer er blevet pålagt at tale roligt og sagligt–og det har været en god taktik. Et retorisk scoop, så at sige, for jeg har i alt fald hørt mere omkring egentlig politik end nogensinde før.

En anden ting er, at udvidelsen af det politiske spektrum med mindre stuerene (her er jeg så saglig og taktisk!) partier på fløjene ligesom har gjort vores partier omkring midten mere spiselige. Mere ordentlige, om man vil. Enhver kan selvfølgelig virke sagligt velfunderet, når vedkommende er oppe imod det rene, lallende idioti, men faktum er, at for mig er flere politikere, som jeg ellers er dybt uenig med, kommet til at stå som ordentlige mennesker, der klart melder deres meninger om urimeligheder ud. Jeg har, givetvis foranlediget af horrible yderfløjsudsagn, fået et noget andet syn på flere partiledere, som tydeligt og markant er trådt i karakter overfor meninger, der klart skulle fordømmes. På den måde har nogle af de nye partier på forunderlig vis bevirket, at de gamle har fået en øget troværdighed. Både i udsagn, men også på den rent menneskelige side. Der er, akkurat som omkring at tale pænt, blevet tonet rent flag omkring ordentlighed fra mange sider.

Måske kan man som konklusion komme med, at valgkampen indirekte har vist, at det er blevet væsentligt at tale pænt og være et ordentligt menneske. Blevet et retorisk og humant punkt på den sideordnede dagsorden, der ikke bare omhandler egentlig politik. Det har, som sådan, intet at gøre med, om valgløfterne så holdes. Det kan kun tiden vise. Eller, desværre, ofte afvise. Men jeg synes alligevel, det er et positivt skridt fremad. Og også et, der burde være et eksempel til efterfølgelse for alle vi andre. Vi kan nemlig også blive meget bedre til at tale pænt til hinanden og at være ordentlige mennesker.

Rigtigt godt valg! Og husk nu at sætte krydset det rigtige sted!

You may also like

Skriv et svar