Til Grundlovsmøde.

Jeg har aldrig dyrket det at gå til grundlovsmøder. Det har ligesom smagt for meget af overkill på nationalisme, nostalgi, den danske sang og alenlange taler. Men nu har jeg så prøvet det. Og det var faktisk en overraskende god oplevelse.

Indrømmet, manden og jeg var unægteligt med til at nedsætte gennemsnitsalderen deroppe i Terndrup i går, for grundlovsmøder har et publikum, der godt kunne bevirke, at de så småt vil uddø om ikke så forfærdeligt mange år. Ved nærmere eftertanke kan “de”-et i sidste sætning desværre referere såvel til møderne som deres publikum. Og det vil være synd.

Jeg er ret betaget af skovlysninger med løvtag og gamle træbygninger. Indledningsvist gør det mig positivt stemt. Jeg er også ret glad for at synge gamle, danske sange, for jeg tilhører en generation, der ikke behøver sanghæfter, for vi terpede dem alle i folkeskolen. Jeg tilhører også samtidig en generation, der lærte om metaforer i samme skole, så når samme sang sammenlignes med en ung, blond pige er jeg vidende nok omkring digterkunst til ikke at føle mig det allermindste krænket. Selv på andres vegne. For mig er afsyngelse af fædrelandssange heller ikke udtryk for ekskluderende nationalisme–det er blot og bart en måde at nyde sangskatten og min egen glæde ved mit fædreland. Så det er fedt at få lov at elske de grønne lunde og være født og høre hjemme i Danmark, når man kan buldre derudaf med den sangstemme, man ikke har, men som sagtens kan skjules i et storkor.

Ydermere stod der en hær af spejderforældre bag arrangementet, og spejderforældre er vældigt gode til lagkager og stegt flæsk. Oven i købet til så moderate priser, at bare udvalget på lagkagehylden var hele turen værd. Og hvor får man ellers fantastiske lagkagestykker, både i volumen og smag, til 15 kr. stykket?

Der var også taler. Og som sædvanligt er det som gammel lærer ufatteligt vanskeligt at aflære sig selv at være lærer. Jeg kan, indrømmet!, ikke høre en tale uden at analyse den på vanlig vis udfra alle de parametre, jeg nu har som værktøj. Stik mod hvad de fleste tror, har det intet med min personlige politiske observans at gøre–det er udelukkende en bedømmelse på selve talens opbygning, indhold, appelformer og virkning. Og i går var der en FREMragende tale, som var en stor nydelse at lytte til. Det gjorde helt godt inde i den gamle lærersjæl. Samt en noget forfejlet af slagsen, som vist ikke havde sat sig ind i de gængse spilleregler. Der faktisk som hovedregel var at tale om grundloven–og IKKE om den aktuelle politiske situation. Ingen nævnt, ingen glemt på den konto.

Men stemningen. Det var næsten det største at opleve. Den var glad, sommerlig, forventningsfuld og fuld af traditioner. Så er det nemlig en stor fornøjelse at sidde der under sit lettere lysegrønne løvtag og bare være med. Egentlig ER vores grundlov jo også værd at fejre. Sådan at forstå, at det er den, der giver os de basale rettigheder, der er selve grundlaget for vores land.

Jeg bliver aldrig nogen grundlovsmødeløve, afhængig af at komme afsted hvert år. Men det var en positiv oplevelse at være med til. Og hvis jeg ikke har andre planer næste år, er det da muligt, jeg er der igen. For skovens, for stemningens, for alle vores dejlige sange–og for lagkagernes skyld!

You may also like

Skriv et svar