En god bog.

Katrine Marie Guldager: Et rigtigt liv.

Jeg har altid været glad ved at læse Guldagers bøger, for selv om hun er rundet af minimalismen, har hun formået på den ene side at rumme den store fortælling–og på den anden at skrive de allermest fortættede, betydningsfulde sætninger, som det er en nydelse at læse. Og dissekere!

Denne gang følger vi Filip fra Hellerup, som udefra nok er født med en juridisk guldske i numsen, men som indefra set har relativt svært ved det liv, der ikke bare handler om penge, gode jobs og glamourøse ægteskaber. Han skal dog så forfærdeligt meget overfladisk bøvl igennem, før han, bogstaveligt talt liggende helt nede på bunden i ravende tilstand, begynder at forstå, hvad et rigtigt liv er. Og bogens åbne slutning giver da heller ikke sikre indikationer på, at han helt har fattet det.

Det er en coming of age bog, en generationsbog, der følger Filip fra 80-erne til næsten i dag. Godt krydret med det samfundets op- og nedture, som også får betydning for Filips eget liv. Der er ikke meget kærlighed her, og det, der er, har Filip en forbløffende evne til at overse. Eller måske bare ikke forstå, for selv om der er penge nok, er der åbenlyse mangler på andre ting i hans liv. Som læser kunne man, af indlysende årsager, godt ønske, at Filip på et eller andet tidspunkt gik hen og fandt sig selv og konfronterede sig med ham!

Men det er et fremragende generationsportræt, fyldt med interessante personer–og fuldt af det Danmark, de fleste af os har været med i siden 80-erne. Tillige er der, efter endt læsning, masser at tænke over. Især omkring ens egne relationer til andre–samt om tidsånden virkelig har en indflydelse på, hvordan vi basalt omgås som mennesker?

You may also like

Skriv et svar