En mand og hans drøm.

Ude midt på ydersiden af intetheden i nationalparken Snowdonia i Wales ligger Portmeirion. Et lille stykke Italien i et ellers øde landskab af skiffer, lyng, vildtvoksende rhodendendron og ikke ret mange himmelstræbende drømme.

Men arkitekten Clough Williams-Ellis ville det anderledes, da han i 1925 erhvervede et stykke land og fik den ide, at han da ville have sin egen italienske landsby. Sådan rigtig italiensk og med alt, hvad der nu hører til den slags.

Det tog ham 50 år at bygge sit eget personlige paradis, og man må sige, at han ikke klattede sig om ved det. Portmeirion, som stedet hedder, er en komplet italiensk landsby med alt, hvad der nu hører til sådan en af klokketårne, campanillier, kirker, rådhus— og en vegetation, der beundringsværdigt svarer til en lignende på den italienske riviera. De må være håndføre, de planter!

Der er virkelig smukt i Portmeirion. Og besynderligt nok ikke kitchet smukt. Selvfølgelig er her turister, endda mange, men atmosfæren er vidunderligt afslappet og på mærkelig vis en smule sydlandsk. Det er som om, at mødet med dette erstatningsitalien gør noget ved en. Vejret i det nordlige Wales har normalt ikke mange lighedspunkter med dets slægtning syd for Alperne, men i dag skinnede solen, og stedet derude var bare så smukt og så uendeligt uligt resten af Wales.

Jeg er vild med mennesker, der har fuldstændigt vilde drømme, som ved første blik ser komplet urealiserbare ud. Mennesker som ikke bare lige sådan giver op, men uden ret mange skrupler simpelthen bare går i gang med at føre dem ud i livet. Jeg synes, det er beundringsværdigt modigt at forfølge sine spøjse ideer. Selvfølgelig var manden både arkitekt og rimeligt velhavende, hvilket da bestemt ingen hindring er i denne henseende, men derfra og til at bygge en hel italiensk landsby på en forblæst bjergside i Wales er der nu alligevel et stykke!

You may also like

Skriv et svar