Om efterår.

Der er kommet efterår i luften. Mere og mere af det der lille snif af en mild kulde, der dufter lidt af modne æbler og vådt løv. Den duft, der også minder om barndom og sværme af unger, der drog på hærgende tyvetogter i kvarterernes modne nyttehaver.

Efterår er frem for alt hyggeligt. Og så legaliserer det. Gør det fuldstændigt lovligt og retfærdigt, at man gør ting, som i alt fald jeg finder det svært at unde mig selv, mens det stadig er sommer, godt vejr og solskin udenfor. Når det regner, blæser og generelt er voldsomt uimødekommende derude, kan jeg derimod sagtens forsvare overfor mig selv at falde i yndlingsserien, eller bare en god film, mens det stadig er dag. At læse bøger fra morgenstunden og at påbegynde adskillige håndarbejder allerede inden, jeg sådan set har bedrevet noget som helst andet fornuftigt og nyttigt. Efterår fremmer akut min håndarbejdslyst. Det er som om, hver regndråbe multiplicerer antallet af strikkede masker, jeg på stedet får lyst til at udføre.

Efteråret indvarsler også lempeligere vilkår på natbuksefronten. Det er som om, jeg tillader mig selv at bo lidt længere i dem om morgenen. Faktisk til godt op ad formiddagen. Akkurat som et tilstundende efterår giver mere liberale regler omkring, hvornår de må komme på ved aftenstide. Det behøver ikke nødvendigvis være mørkt. Kun begyndende dunkelt.

Der indtræder også gradvist med efterårets komme nye tilstande omkring slik og søde sager. Hos mig er mørke og dårligt vejr de allerbedste undskyldninger for det, jeg kalder hygge. Og som helt konkret betyder at stoppe usunde ting i munden og nyde dem gevaldigt. Skyldfrit gevaldigt. Chokolade smager ligesom på en helt anden måde om efteråret. Sådan mere legalt og nødvendigt.

Det er også, fra naturens side, særdeles viseligt, at alle de gode ting derude netop er færdigproducerede om efteråret. Nødderne, æblerne, pærerne og alt det andet. Det er klogt, at den slags ting er der lige præcis, når man har sådan en lyst til at sætte sig i sin gode stol og bare nyde dem. I sine natbukser og med sin gode bog eller film.

Det er det, jeg godt kan lide ved efteråret. At jeg pludselig, år efter år, finder mig undskyldningsfri og uden traumer omkring at gøre ting, jeg sådan ligesom synes er en smule forkerte om sommeren. Hvor jeg jo formodes at nyde det gode vejr og ikke binge-watche TV-serier iført nattøj og slikskål.

–For slet ikke at tale om at gå lange ture i skove, der bare er så smukke, at det næsten gør ondt. Hvilket også er fantastisk. Ikke mindst fordi det medvirker til en endnu bedre samvittighed hjemme i den gode stol.

You may also like

Skriv et svar