Om at lade sig flyde med.

Fra i morgen af vil jeg lade mig selv flyde med. Være turist, være uansvarlig for egen ferie i mellemstor grad, lade mig fodre med guidens forhåbentlige guldkorn og fuldstændigt slippe tøjlerne i forhold til, hvad og hvor jeg skal hen den næste dag. Måske endda den næste time.

Det har jeg sjældent prøvet før. Hvadenten det har været fordi, jeg VAR den ansvarlige–eller bare fordi, jeg FØLTE mig som den ansvarlige, så har jeg nok aldrig rigtigt gennemgribende uansvarliggjort mig selv. Det har jeg tænkt mig at gøre. De næste 14 dage.

Det er begrænset, hvad jeg har læst om Uzbekistan. Og kun til nød ( og af pakketekniske grunde) har jeg skimmet klimafakta. Jeg er nærmest historisk analfabet, når det kommer til landets historie, og jeg har kun sporadisk kastet et blik på ganske få af de utallige seværdigheder, jeg skal igennem. Jeg vil lade mig made med oplysninger, lade mig blive slæbt rundt af andre og fuldstændigt slippe tøjlerne. Det bliver rart. Tror jeg. Eller også bliver det meget udfordrende og kræver, at jeg slår små knuder på min egen logistik og planlægning. Men det må der arbejdes med.

Jeg er langsomt begyndt at forstå mennesker, der sværger til guidede pakkerejser. For hvor er det LET. Som i afslappende. I årevis har jeg gået rundt med den misforståede opfattelse, at folk, der tog på den slags rejser, udelukkende gjorde det, fordi de ikke kunne finde ud af at arrangere en rejse selv. Det, ved jeg nu–efter flere år i brancen–er totalt forkert. De gør det faktisk for at holde ferie. Fordi de har indset, hvor meget unødigt fnidder, de sparer sig selv for. Samtidig med at de får indsigt i turens højdepunkter ved hjælp af et menneske, der er væsentligt mere kvalificeret på netop det område, end de selv er. Som mig i Uzbekistan. Hvor jeg hverken aner, HVOR man skal hen, HVORFOR man skal derhen, og HVAD man skal se. Utallige skilsmisser og skænderier i megaklassen er nok blevet afværget af pakkerejser. Bare tænk på den tid og de diskussioner det at finde et hotel og en restaurant til aftensmaden egentlig kræver på egen hånd.

Så jeg vil geare ned i turistmode, gå i ansvarløst selvsving og bare lade mig føre med. Jeg vil lytte med udslagne ører, nyde at blive oplyst undervejs samt at sætte mig ind i en bil, der kører mig lige præcis derhen, hvor jeg skal. Jeg behøver ikke engang diskutere ruten med chaufføren! I det hele taget behøver jeg ikke andet end at være indbegrebet af en interesseret turist.

Jeg tror, de fleste guider ville have godt af sådan en tur. Prøve at sidde uansvarlige på den anden side og mærke, at det hele såmænd nok skal gå alligevel. Lade skuldrene falde ned, mens de føres derudaf. Jeg er sikker på, man kan lære noget af det. Om ikke andet så at slappe af og holde ferie…

You may also like

Skriv et svar