Om krydderier.

Amman er en krydderihimmel. Nøddehimmel med, for den sags skyld. Amman er også støvet, rodet, stressende og dybt arabisk, men det er en helt anden sag. For i Amman kan man nemlig, midt mellem alt det støv og de rimeligt brægende imaner, der tilsyneladende har en indbyrdes konkurrence om at kalde mest vedvarende og højest til bøn, finde krydderier i massevis, spandevis, posevis og til en absolut rimelig pris.

Jeg prøver at lade være med at forsyne mig selv, som om jeg egenhændigt stod for samtlige indkøb til et mellemstort folkekøkken på femårsbasis. Men det er svært. For de pirrer og stikker til mig, de vidunderlige dufte, og lige pludselig tror jeg, at jeg kommer til at bruge dem alle i kilovis. Problemet med mig er nemlig, at selv om jeg nok har byens, måske endda landsdelens, største udvalg af selv-hjembragte krydderier, så er jeg mere end elendig til at opbevare dem. Efter månedsvis i plasticposer med skehuller går mine krydderier ud af duft, smag og sig selv og bliver til misfarvede ingredienser, der i bedste fald smager af varm luft. Jeg får dem jo alligevel aldrig over i alle bøtterne, dåserne og alle de andre smarte dingenoter, som jeg da sandelig nok har, men bare aldrig bruger.

Nu har jeg så lavet en lille overenskomst med mig selv om, at jeg skal til at være ordentlig ved mine krydderier, for ellers er det krydderidrab overhovedet at investere i dem. Kun hvis jeg behandler dem værdigt, må jeg tage nogen med hjem. Derudover skal jeg også— og nu kommer det virkeligt udfordrende— skille mig af med alle rester af kønsløse, indtørrede og absolut smagløse krydderier fra samtlige køkkenskuffer, og især de, der tydeligvis er købt i 00-erne og har boet i plasticposer siden.

Der er sikkert ikke ret mange andre end mig, der har samlinger af intetsigende, gamle krydderier i deres køkken. Så derfor skal det hele have en ende. Hvilket selvfølgelig betyder, at når jeg nu krydderimæsdigt er totalt indstillet på at begynde helt på en ordentlig frisk, så er jeg da bare noget så velkommen til at købe mig arm i alle de lækre krydderier til min nye, velpassede samling.

Eneste men i mine opbyggelige fremtidsplaner er, at jeg desværre er nødt til at rejse rundt med alle de dufte i min kuffert i yderligere ti dage. Men det er vel OK, at underbukserne umiskendeligt dufter af karry, nattøjet af kanel, T-shirtene af kardemomme og sweateren af spidskommen? For slet ikke at tale om alle de cashewnødder, der triller rundt mellem kjolerne.

Amman er krydderihimlen. Godt, jeg skal herfra i morgen…..

You may also like

Skriv et svar