Der er ikke det sted, vi ikke har været. Samtlige rum i huset, overalt i garagen og på loftet. Faktisk også i haven, i drivhuset og i legehuset. Men nisserne er væk. Gået, forsvundet, opløst i blå juleluft eller bare søgt mod nye, nissede jagtmarker. Vi har ledt i 4 dage, mere eller mindre dedikerede, men i alt fald mere og mere sammenbidte. Uden held.
Det drejer sig om Morten, som altid skal sidde foran badekarret i det lille hjem, for at det kan blive ordentligt jul. Han har ingen særlige kendetegn, udover at ligne alle de andre Mortener oppe fra Fru Klarborg. Måske er det fyrfadslys, han har i sin stage, en smule brændt ned, men som sådan er det vel næppe et særligt kendetegn. I DBA-sprog har han hverken brugsspor eller afslag og er både pæn, sød og charmerende. Han var også dyr, selv om han selvfølgelig er købt på tilbud. Det skal forstås sådan, at det er den eneste gang, jeg har lagt 500 for en nisse.
Og så er der nissemor, der er sådan ca. 1 meter høj og skal stå foran toilettet på det andet badeværelse i det lille hjem, for at det kan blive ordentlig jul. Gerne, så man sådan skal skræve lidt for at komme om ved hende, når man sidder på toilettet, for der er ligesom ikke så meget plads på netop det badeværelse. Hun har en del særlige kendetegn, så som et voldsomt handicap omkring den ene hånd. Forkert udtrykt: Hun manglet ½ hånd! Hun har også tabt, eller forlagt, det meste af kvasten ( eller hvad det nu er) på sin hue og er MEGET rusten omkring der, hvor hun holder noget, der måske engang var en bakke. I DBA-sprog har hun både afslag og alderssvarende brugsspor, så hun er nok meget gammel. Etnisk er hun decideret østeuropæisk og fremviser da også ret markante slaviske ansigtstræk, men det har hun nu vist til fælles med en del andre familiemedlemmer.
Den sidste bortgangne nisse er faktisk kun halv. For han sidder i en spand (pæn spand af, i øvrigt, ikke plastik), og så gider man jo ikke lave en nisseunderdel til ingen verdens nytte. Han ligner lidt en af mine barndomsvenners bedstefar, men ham skulle man jo selvfølgelig have kendt for at kunne bruge det til noget. Han er sådan lidt skævtandet og skælmsk, men absolut ganske pæn af en nisse at være. Ret stor, forresten. Hvis man skal bære rundt med ham, kan man i alt fald kun have ham i favnen. Her vil jeg undlade DBA-terminologi: Ingen ville drømme om at købe den nisse!
Og disse tre nisser er væk. Nu er de jo ikke verdens mindste nisser, ej heller de allermest upåfaldende, men påfaldende væk er de. Umiddelbart ville jeg da også sige, at jeg har mindst 100 andre nisser, der meget nemmere ville kunne gå på tabslisten, fordi de har en noget anden størrelse. I alt fald vil det være mere end almindeligt svært ene mand at bortføre samtlige disse tre julevidundere. Uden at skulle gå mere end en gang.
Selvfølgelig tænker vi da meget over, at vi for nylig har haft indbrud, hvor tyven, diplomatisk sagt, godt kunne have været en smule mere professionel. Og det faktum, at der kan være en tydelig forklaring på, hvorfor han ikke har haft plads til mere sølv og guld, KUNNE jo godt hænge sammen med nissernes bratte bortgang. For hvis nu den tyv udelukkende har været ude efter nisser, altså store nisser og helst relativt handicappede af slagsen, så har han da bestemt valgt sig det rette hjem at bryde ind i. Jeg ser levende for mig, hvordan hans indbrudshjerte er smeltet ved synet af disse tre nissede vidundere, som han straks har samlet op under sine arme og jublende løbet af sted med. Eller nej! Med mindre han er en meget stor mand eller har et voldsomt overskud af arme, så har han altså måttet løbe mere end en gang. Til nød kan man have Morten og ham i spanden, men jeg kan simpelthen ikke, selv ved mobilisering af al min fantasi, se, hvor i alverden han så skulle have haft 1 meter nissemor. Tage hende i hånden kunne han jo ikke, når hun nu kun har lidt under en halv af slagsen.
Omvendt er der så heller ingen af mine naboer, der har bemærket en løbende, suspekt mand med tre (måske kun to, hvis han var nødt til at gå to gange) nisser styrte rundt i vores kvarter. Nu går mine naboer heller ikke så meget rundt om natten, men det er da muligt, at han lige (når han nu alligevel var på disse kanter, hvor vi er ret stærke indenfor nisser) har brugt lejligheden til at kaste et blik ind af deres vinduer for at se, om der var flere halvlamme og underkropsløse nisser i kvarteret, og nogen så har undret sig over, hvad en forbryderisk udseende person med to store nisser under armene dog kiggede efter.
I alt fald er nisserne forduftet. Min udgiftsskyhed byder mig, at jeg mest himler over Morten-tabet, for selv om han er på tilbud, er det nu mange penge at give for en nisse. To gange. Jeg har også overvejet at melde nisserne stjålne til forsikringsselskabet, men står lige nu og vakler omkring deres fremtidige syn på min troværdighed, hvis jeg gør det. Mest ondt gør det, at det sådan næsten ikke kan blive jul i det lille hjem, hvis ikke Morten troner foran badekarret, og nissemor står vældigt meget i vejen for de toiletsiddende på gæstetoilettet. Ham i spanden var så ny, at han aldrig rigtigt er gået ind i julereglerne for placering i hjemmet, så ham er det nok muligt at overleve højtiden uden.
Sidst, men ikke mindst ER det da underligt. At tre store nisser er helt, totalt, sporløst væk. Og at man, når børnene ringer og spørger, hvad man lige laver, i fuld overensstemmelse med sandheden må svare, at man leder huller i jorden efter tre nisser, hvoraf den ene er vildt legemsbeskadiget, den anden uden underkrop, fordi den sidder i en spand og den tredje bare SÅ mange penge værd!