En film…

Marriage Story. Netflix.

Det er sådan en film, der får mig til akut at føle mig dum, ukultiveret og fuldstændigt uden sans for kunst. Den har været så opreklameret, så rosende omtalt og en rigtig kritikerdarling. Jeg syntes, den var kedelig.

Vel spiller de godt og næsten begge deres velformede røve ud af bukserne, Scarlett Johansson og Adam Driver, og selvfølgelig er der da også masser af identifikationspotentiale i disse to hipsters med ondt i livet. Jeg er sikker på, den vil gøre sig fremragende på og omkring Sdr. Boulevard og over det meste af Brooklyn. Men for mig virker den underligt tomt, uvedkommende og relativt overflødig. Mest af alt ligner det et opkog af den fremragende TV-serie ( og nu også teaterstykke) Scener fra et ægteskab–uden dog på nogen mulig måde bare at være i nærheden af at være morsom.

Den handler om en skilsmisse, der udvikler sig katastrofalt. Ikke mindst takket være to ærkeamerikanske advokater, der absolut er mere end på nippet til at virke som rene karikaturer. Jeg forstod bare aldrig de to væsentlige grundprincipper for samme skilsmisse, nemlig 1) Hvorfor de to overhovedet fandt sammen til at starte med, og 2) Hvorfor det der, som jeg ikke fandt ud af, hvad var, holdt op med at eksistere, så de kunne påbegynde deres uinteressante skilsmisse. Og så er man ligesom lidt lost og har relativt svært ved at placere sine sympatier og sin interesse.

Så det var en lang dags rejse mod nat. ( Som i øvrigt er et FREMragende teaterstykke!) Eller rettere: en lang rejse I natten. Måske skulle man overveje at sætte filmen op som teater, genoplive Ingmar Bergman som instruktør og lige skrive en forhistorie om kærligheden ind som en slags hjælpende guide til imbeciler som mig.

Men Adam Driver er da et nydeligt stykke mandfolk og Scarlett Johansson en sød, flot og charmerende kvinde. Det ville bare have klædt dem at have en historie at fortælle, som selv kulturelle ignoranter som jeg kunne opfatte.

You may also like

Skriv et svar