Om halve franskbrød og salmiakstænger.

Forleden kom vi til at snakke om halve franskbrød. Det er ikke så tit, vi gør det. I det hele taget roterer livet slet ikke på samme måde omkring halve franskbrød, som det gjorde i ens barndom. Og da jeg så skulle finde et billede som illustration til indlægget og søgte på “halvt franskbrød”, så fik jeg en overvældende mængde lækre, mangekornede, ikke-fransktalende fotos af brødtyper, som tydeligvis ikke var i familie med det, der for mig er ½ franskbrød. Dengang var de enten runde eller firkantede, med eller uden birkes. Ikke al den arrogante leflen for smagsløgene–et franskbrød var et franskbrød. Hvilket det tilsyneladende ikke er mere.

Hele snakken drejede sig nu også om noget helt andet. Nemlig selve brugen af samme franskbrød. For selv om vi nød bagerbrød ( det var langtfra hver dag, man fik det) med marmelade (hjemmelavet), pålægschokolade ( Nutella var ikke opfundet) og dyppet i puddersukker (!!!) (ved bedsteforældrene), så var det allerbedste ( uden forældreopsyn) at købe et halvt franskbrød og udhule det indefra. Rulle indmaden sammen til små, dejede klumper og spise dem. Skorpen var det mest kedelige. Den blev gemt til sidst. Nogle gange var vi endda så mætte af alt indmaden, at vi slet ikke gad spise skorpen. Så legede vi med den og bruge den som muffe eller til at kaste efter drengene, når vi i virkeligheden ville have sagt noget andet til dem og ikke turde. Jeg har hørt historier om bekendte, der puttede flødeboller (det var nu dengang, vi kaldte dem negerboller uden at fornærme nogen) ind i franskbrødshulrummene, men så avancerede var vi ikke der, hvor jeg kommer fra. Vi nøjedes med klæge klumper. Og faktisk var vi jo priviligerede ved sammenligning med nutidens børn. Jeg kan levende forestille mig, hvor ualmindeligt bøvlet det vil være at rulle et af nutidens mangekornede brød sammen til små klumper. Faktisk slet ikke umagen værd. Det problem havde vi heldigvis ikke.

I øvrigt var vi lige en generation for sent på den til at anvende halve franskbrød på endnu mere opfindsomme måder. De, der kom før os, stoppede det i håret for at frembringe flotte knolde og opsatser. Så holdt det ligesom på stadsen, når det blev placeret indeni. Vi var uopfindsomme nok til bare at spise det. Men vi fik heller aldrig mus i håret. Det hørte vi bare om, at nogen havde fået.

Og så slikkede vi salmiakstænger. Det var små, aflange stænger af salmiaklakrids ( hvad er der i øvrigt blevet af salmiakken?), som vi puttede ind i kapslerne på de mælkeflasker, som mælkemanden trofast hver morgen afleverede udenfor døren. Så kunne vi gå og slikke på det indvendige af en kapsel i timevis. Der var i øvrigt også karamelstænger, som vi slikkede i spids og rustne søm, som vi gjorde præcis det samme med. De sidste kunne ligefrem stikke, hvis de var tilstrækkeligt spidsslikkede. Og lakridsrod og spejdersnus, som vel i grunden bare var de opfejede rester efter rustne søm, der var faldet, havde slået sig og var gået i stykker.

Forleden traf jeg i en genbrugsbutik med fødselsdagfest over gratis romkugler. Sådan nogle med krymmel på. Jeg havde datteren med og huskede da lige, da jeg selv forgreb mig på godterne at spørge, om hun ikke ville have en også. Hun spiser ikke romkugler. Ligesom hun heller ikke rører studenterbrød. Det var der, jeg tænkte på, hvad min egen barndom ville have været uden! Vi levede jo næsten af alle disse bagerens gulvopfejninger, som moderne unge mennesker anser for skrotføde og uegnet til mennesker. Det er det såmænd nok også, men da jeg var barn, smagte det nu godt. Og jeg griber da gerne chancen for at genopleve min barndoms smagsløg. Selv om de var noget proletariske.

For netop dette fik mig til at tænke på, hvordan moderne børn mon ville reagere, hvis den store hyggeaften bestod af halve franskbrød til egenudhulning, salmiakstænger med tilhørende mælkekapsel efter gør-det-selv-metoden, lakridsrødder, karamelstænger, rustne søm, studenterbrød, romkugler og den halve citronvand, som plejede at være en virkelig stor social begivenhed og kun blev uddelt ved særlige lejligheder? Indledningsvis bliver det svært overhovedet at forklare dem konceptet et halvt franskbrød– og endnu sværere at vise dem et foto af samme! Givetvis skal de også have assistance til at rulle kuglerne!

You may also like

Skriv et svar