Om teaktræ. Og om, at det nok snart går over.

Der var engang, hvor vi kørte vores 50-er teaktræ på losseren. De sidste mange år har vi hentet det hjem igen. Teak har været intræet, investeringsobjektet indenfor møbel- og brugskunstbranchen, og jo ældre, jo mere danskdesignet vintage, jo bedre. Hvor genbrugsbutikkerne for bare 10 år siden havde storlagre af bedstemors kommoder, bliver de nu nærmest ribbet for samme det øjeblik, de sættes til salg. Vi jyder har i samme tiår lodset kubikmetre så store som skove over Storebælt og tjent gode penge på at afsætte arvestykkerne til overpris til hipsterhjem i hovedstaden. Især omkring Sdr. Boulevard.

Og selvfølgelig synes jeg, at danske møbelklassikere nærmest for enhver pris skal bevares og restaureres, hvis muligt. De er smukke, de er funktionelle, og de er et flot udtryk for, at vi kan noget indenfor møbeldesign. Men mon ikke teaktræsbølgen alligevel er ved at være for nedadgående? Og BURDE den måske ikke også være det?

Personligt har jeg ikke meget teak. (Det har jeg for længst afsat til københavnerne!) Jeg synes, teak har en smuk glød, men ligefrem at bo overvældende med det, kan jeg ikke holde ud. Det er simpelthen for mørkt, for lyssugende, for rugende i et land, der dyrker solen og lyset, når de to endelig er fremme. Teak stemmer til alvor, til seriøsitet og gør stuer mørke og alt for alvorsprægede. Jeg voksede op i teak, hvilket måske er en forklaringsvinkel, men mørkt træ kolliderer alligevel på mange måder med skandinavisk livsstil, hvor netop det sparsomme lys skal dyrkes. Teak er ikke en skandinavisk træsort. Det er de meget lysere eg, bøg og fyr. Som efter min mening passer meget bedre til vores mentalitet, vores livsstil og vores længsel efter at gøre vores hjem lyse.

Som sagt er teak ikke en skandinavisk træsort. Træet vokser primært i Indien, Burma ( Myanmar), Laos, Thailand, Malaysia og ude på de kanter. I 50-erne og 60-erne, hvor træsorten var voldsomt populær, fældede man de fleste af Asiens teakskove, og genplantningen er kun lige påbegyndt i mange områder pga. fattigdom. Teak skal i øvrigt vokse rigtigt mange år, før det er brugbart til møbelmateriale. Rent klimamæssigt er teak, for os, en forbandet dårlig ide, grundet transport fra Langtbortistan. Rent humant og menneskerettighedsmæssigt en endnu dårligere, for vilkårene for skovarbejdere i alle aldre i de egne er langtfra optimale. Selvfølgelig kan man argumentere for, at vi da i det mindste holder folk i arbejde og måske fra fattigdommen via vores voldsomme teakforbrug–men vi udnytter dem altså også.

Så med klimaet in mente bør vi nok holde os til de træer, der altid har vokset her. Hvilket er en vægtig grund. Næsten lige så vægtigt, på designfronten, er vel også, at vi har de mest fantastiske træsorter i vores umiddelbare nærhed. LYSE eller LYSERE træsorter, som gør vores hjem meget mere indbydende og spreder det lys, vi higer efter. Og som vi de sidste 10 år har forteaket til træagtigt mørke.

Jeg tror på, vi snart vågner op af vores teakfascination. Eller rettere. Det kan jeg jo se. I møbelforretninger og i kataloger fra samme. Eg, der sådan er en lidt farvemæssig mellemting mellem det helt mørke og den lyse bøg, er i den grad på vej ind igen. Og det er dejligt, for eg er sådan en gedigen træsort og så smuk, så smuk i årer og glød. Det vil givetvis heller ikke vare længe, inden bøgen får den plads i vores hjem igen, som den i den grad er berettiget til. Fyr, som i min ungdom nærmest var den eneste legitime træsort og vildt populær i form af servanter og karlekammerskabe, må nok vente nogle år på en egentlig renæssance. I alt fald i vores generation, som nærmest kunne brække hele vitrinearrangementer op ved tanken om at skulle have pindebrændet indenfor murene igen. Især afsyret.

Så jeg bliver egentlig så glad, når jeg kigger ud over mit hjem og dets lyse træsorter. Basalt er jeg jo ligeglad med, at jeg nu også er supertrendy møbelmæssigt, men jeg er ikke upåvirkelig overfor, om jeg har et lyst hjem. Helt ned i min lyshungrende sjæl faktisk. Og jeg tror noget så inderligt, at de, der har teakificeret samtlige hjemmets opholdrum, simpelthen på sigt går i permanent lysmangel. Selv med Børge Mogensen, Wegner og Finn Juhl tatoveret under designfundene. Forhåbentlig kører de ikke klassikerne på losseren, når de selv opdager det–eller når de erkender, at trenden har skiftet, for vi skal for enhver pris bevare vores møbelklassikere i teak, men vi kan vel supplere dem med lysgivende møbler og andet i skandinavisk eg, bøg og måske fyr.

Måske er min mavefornemmelse helt forkert. Men jeg kunne jo også være firstmover? I alt fald siger samme mavefornemmelse mig, at klimaet også vil komme til at spille en afgørende rolle for vores valg af bæredygtige, hjemlige træsorter, og at teakfanatikerne vil gå i akut lysmangel på et eller andet tidspunkt.

Men indtil det sker, så los da bare alt teaken mod København af og scor gevinsten. Lad endelig være med at køre det på losseren, for hvis man bare venter længe nok, skal det nok blive trendy igen. Det kan vores efterkommere så selv sørge for at køre til København, når den tid kommer…..

 

You may also like

Skriv et svar