Om kontant afregning.

 Jeg holder meget af buddhisternes særdeles kontante forhold til livet og, især, hvordan man lever det. Der er forståelige retningslinjer og religiøse færdselsregler omkring snart sagt alle hændelser, former for opførsel og almindelig gebærden på jord. Samtidig med, at alle kommende straffe også er ret udspecificerede. Som hos os kristne falder hammeren ikke lige med det samme— vi skal lige dø først og stilles for den store ret—så det er umådeligt væsentlig hele tiden at have i baghovedet, hvad selv små forsyndelser dog kan blive til. Det kan blive en rigtig grim omgang, hvis man ikke er et på alle måder ordentligt menneske. Det bør enhver huske på.

Således kan man udenfor flere templer se disse anskuelighedstavler, der ikke blot viser en syndflod af synder, men sandelig også, yderst konkret, hvad hver enkelt synd vil udmunde i. Således vil man, hvis man brænder dyr levende(!), selv få voldsomme brandsår som straf, og elsker og ærer man ikke sine forældre tilstrækkeligt, vil man ende som forældreløs i sit næste liv. Snart sagt alle tænkelige menneskelige forfærdeligheder er oplistet på disse tavler, så der er ingen undskyldning for at være et dumt svin. Og i øvrigt vil man godt nok også komme til at betale. Dyrt.

Templet, jeg besøgte, ligger i Hanoi, som er lummer, lidt regnfulde, Fog-tåget og vanvittigt fuld af liv. Hele døgnet. Her bor 8 millioner, så statistisk set er der godt nok potentiale for mange synder. Selv på daglig basis. Så er det jo godt, at man, i optakten til sin synd lige kan konsultere sådan en tavle og konstatere, om det hele nu også alligevel er det værd. Måske har man også glemt eller fortrængt, præcis hvad det nu lige var, det næste liv vil byde på af uhyrligheder, fordi man var lidt dum. Alligevel er det sådan, at hvis man nøje gennemgår samtlige utallige tavler, så er der faktisk ingen af de tåbeligheder, man kan begå, der ikke er strengt egoistiske og i bund og  grund kun gavner en selv. Udefra set.

Jeg tænkte også på, at kristendommen vel på sin vis mangler netop denne pædagogiske vinkel. Vi får bare at vide, at hvis vi synder, skal vi sandelig nok blive straffet. Men ingen fortæller os hvordan. Det er nok derfor, vi vader i synderi, for omkostningerne synes at svare til afdragsfrie renter. Men hvis vi nu kunne konkretisere såvel synderne og deres konsekvenser, så det var tydeligt for enhver, så er det da særdeles tænkeligt, at vi generelt set kunne blive bedre mennesker. Hvem gider lige at se frem til et næste liv med brandsår? Eller som forældreløs? Eller med en af de andre grimme straffe hængende over hovedet?

Ikke mig. Men nu læste jeg så også næsten alle tavler, og jeg kan grædefærdig konstatere, at det der næste liv, det bliver Faneme en grim en. Puha da! Havde jeg da bare vidst det på forhånd!

You may also like

Skriv et svar