Fra regnvejrets hovedstad.

Her i Hue regner det. Det regner stort (som en tyrkisk kioskejer på Vesterbro engang sagde til mig, og som jeg synes er så godt et udtryk, at jeg har tyvstjålet det).

Det er anden gang, jeg er i Hue, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det bare har regnet, siden jeg sidst var her for to år siden. Dengang regnede det også stort. Meget stort. At dømme efter de lokales påklædning må der også komme en velvoksen skylle ind imellem. Ligesom scooteren er også regnslaget her nærmest en ekstra legemsdel. En forlænget arm, eller bare noget, man aldrig kunne glemme altid at huske. I øvrigt har de lokale regnslagsmodeller det, vi sidste gang døbte “ blottervindue”, fordi vi ikke lige forstod, hvorfor alle regnslag havde et gennemsigt, firkantet stykke lige under navlen. Altså indtil vi indså det geniale i at putte slaget oven på scooterens lys, som så kan skinne frit gennem vinduet.

I det hele taget er Hue bygget til regn. Som nu her i en af byens mest populære restauranter, der ligger i noget, der ligner et gammelt autoværksted for kørende trafik, der er nummeret over scootere. Her kan man på det nærmeste køre sine egne hjul ind til bordet, eller i alt fald tæt på. Således at påstigningen efter den på alle måder fremragende middag kan ske i tørvejr og på en tør scooter. Det er da lidt velgennemtænkt.

Heldigvis har nærigrøven her oppet sig lidt ( vel vidende at regn i Hue mere er normen end undtagelsen) og booket hotel med pool og wellness, hvor man selv kan bestemme på hvilke måder, man ønsker at blive våd. Og fra hvilken retning. Det er en rar ting og noget at give sig til, når bare det at gå hjem fra frokost nærmest svarer til at bevæge sig ud i DMIs katastrofevarsel.

Jeg glæder mig til at se alle kongegravene og de kongelige bygningsværker i morgen. Og hvis det vil Hue-regne, Så må det godt regne småt. Mega, mega meget småt!

You may also like

Skriv et svar