Om mandagen, i regnvejr, på…..

Nej, jeg befinder mig ikke lige på Nørrebro og hedder heldigvis ikke Gertrude. Ligesom jeg slet ikke tror, jeg kender nogen, der hedder Kaj.

Men alligevel! Det er mandag, og det regner. Og skal vi nu blive i den danske sangskat, så står der faktisk også i en af min hjemegns vemodige sange “..og regnen gav grøde.” For det er lidt den følelse, der er dominerende i dag. Dette med, at ikke bare naturen strutter af udspring, fornyet kraft og udfoldelse, men selve samfundet har symbolsk fået en gang regn og er klar til at springe ud, lukke op og genopfinde sig selv. Det er som om, vi de sidste 2 måneder har været gennem en forfærdelig lang, streng, mørk og begrænsende vinter, men nu er vi ved at nå en form for forår. Og når det er forår, så er regnen god. Den er direkte udspringsfremmende.

Selv om vores samfund langt fra står i fuldt, blomstrende flor, så er de store børn og de unge lige nu i skole, masser af mennesker vil givetvis trodse regnen og alligevel befolke fortovscafeerne til en længe ventet udekaffe og enhver slags indestængt shoppingspree kan kureres i åbne butikker. Sådan nogle som mig, der for år siden indførte brugerbetaling på bibliotekerne, kan såmænd også få ordnet gælden. Jeg er også sikker på, at mange af de heldige, der stadig har et arbejde, befinder sig på det igen. Der er en form for grøde, en form for genåbnings-optimisme.

Ydermere tror jeg, at vi alle sammen pludselig erkender, hvor meget vi har manglet og savnet det, vi ikke tillod os selv at gå i medlidenheds-selvsving omkring, mens vi var lukket ned. Personligt kan jeg da godt være stolt over den tapperhed og offervilje, jeg først nu skal til at belønne mig selv for at have overlevet i (næsten!) tavshed. Mens man var eksileret fra det hele, var det en overlevelsesstrategi at fortrænge alle de udadrettede og sociale aktiviteter, men nu kan man da både glæde sig over deres gradvise genkomst samt virkelig mærke, hvor meget man har savnet dem. Faktisk tror jeg, mange af os vil gå lidt overamok i ting, vi ellers ikke sådan gik og dyrkede før lockdown–bare fordi vi kan.

Selvfølgelig var det da synd for salig Gertrude, at hun sådan skulle stå der på Nørrebro og vente forgæves på svigefulde Kaj. Og så i regnvejr på en mandag. Men denne mandag, med regnvejr, er nu en slags symbol på det omvendte. Ikke forlis, men grøde. Ikke kærestesorger, men en genforelskelse i en verden, der er ved at være værd at forelske sig i. Det har den ikke været de sidste måneder. Men nu begynder den at være tiltrækkende, imødekommende og åben igen.

–Og forhåbentlig bliver den ved med det!

You may also like

Skriv et svar