Om vind og vejr og hovedstadstække.

En sjælden gang–når det lige kommer over mig–tager jeg et tjek på, hvem der egentlig læser min blog. Selvfølgelig kan jeg ikke se nogen form for personlige oplysninger, men jeg kan se, hvor folk bor på byniveau. Jeg kan se også se, hvor mange der på en given dato og et givet tidspunkt har været inde på den.

Det er langt fra imponerende. Heldigvis skriver jeg primært for min egen skyld og fordi, jeg ikke kan lade være, for hvis mine læsertal skulle sammenlignes med, hvad andre kan stimle sammen af interesse, så er jeg vist overordentligt dumpet. Jeg fortæller mig selv, at jeg bare er Coronasikker. Her er så relativt langt mellem læserne, at ingen er i nogen form for fare for elektronisk overført Coronavirus. Det sidste er en Fandens god undskyldning for at abstrahere fra–eller undertrykke–at jeg nok bare er relativt uinteressant sammenlignet med andre. Ydermere kan jeg iagttage, at mit vækstpotentiale er lig lidt mere end nul. Det vil altså sige, at jeg opretholder en fin balance omkring uinteressanthed. Selvfølgelig har jeg da talt med mig selv om, at jeg nok prioriterer de forkerte emner. Men når man nu hverken er ekspert på damemode, boligindretning, haveomlægning og kreering af interessante bede og buketter samt bagning, madlavning, håndarbejde eller dating, så må man vel nøjes med, hvad man dog trods alt ved en lille smule om. Ikke at ovenstående kriterie har afholdt andre fra at fatte tasterne, men det er en helt anden historie.

Anyway, så er jeg da i det mindste populær ( det er sådan, hvis man ser det statistisk i forhold til andre egne!) i hovedstadsområdet. Jeg har, helt uden sammenligning, min største og mest trofaste læserskare i og omkring København. Det kan selvfølgelig også skyldes det logiske faktum, at der bor flest mennesker. For personligt synes jeg da, at mine generelle betragtninger udspringer af en sold plantning i provinsiel muld med et udsyn, der også begrundes i udkantskonsensus. Måske synes de bare, jeg er vildt eksotisk? De andre store byer er også godt med, især Århus, selv om den ikke på nogen mulig måde er runner-up på hovedstaden. Ålborg, Esbjerg og Randers klarer sig ganske fænomenalt, mens Odense ( det har jeg vist konkluderet før) bør tage sig lidt mere inderligt sammen. Det er ikke fordi, jeg er totalt uden Fynsappel. Det er sådan mest Odense, der har andre interesser. Måske ER de generelt bare mere til bagning og haveomlægninger derovre?

Jeg ved også godt, at det er lidt småt med indbyggertallet i Vestjylland. Men sammenlignet med andre tyndtbefolkede egne, så er netop Vestjylland på taberkurs. De er håbløst bagud i forhold til mange Sydhavsøer, og især egnen omkring Ringkøbing finder mig nærmest ulæselig. Hvis jeg overhovedet har læsere der omkring, er det sikker nogle, jeg kender! Trekantsområdet, derimod, er ret godt befolket med mennesker, der læser med, ligesom Ålborg-egnen, med pil op i Vendsyssel, tager sig alvorligt sammen. Sønderjylland er ikke så venlige. Måske kender de mig også?

En anden ting, der spiller en væsentlig rolle for læserskaren, er vind og vejr. På en solskinsdag er jeg overflødig, glemt og ignoreret, mens det tydeligt afspejler sig, når det regner, er vinterligt eller bare blæser betragteligt. Årstiderne som sådan er også aflæselige. Jeg er en vinterkvinde, hvis sommer som regel går relativt upåagtet hen. Der er tydeligvis andre gøremål, der er meget mere tiltrækkende.

Når jeg sådan ser statistikkerne, afføder det selvfølgelig spørgsmålet omkring, om det er det hele værd. Det er ikke gratis at have en blog–man betaler for domænenavn og webhotel, blandt andet–og indtægter er der jo absolut ingen af. Der er ikke meget win/win her. Men så kommer jeg alligevel altid til den konklusion, at jeg ikke kan lade være, at jeg nok er nødt til at betale for, at jeg kan få lov til at skrive.

Sådan at alle de mennesker ovre i hovedstaden kan blive ved med at læse, vestjyderne kan lade være, og vejret og årstiderne kan arte sig præcis, som de vil, mens jeg skriver videre. For en lukket og meget intim kreds, der heldigvis stadig gider at læse.

Og tak for det!

You may also like

Skriv et svar