Om pakker og pakkefirmaer.

Jeg sender en del pakker. Også ting, der kan gå i stykker. Det sker også af og til, at mine pakker–trods virkelig ihærdig emballering–kommer frem i en tilstand, der både ligner løgn, og som vil have krævet en decideret helhjertet indsats ud i ren destruktion.

Og så har jeg lige været nede og aflevere en pakke. Efter at jeg havde overgivet den til butiksassistenten, lavede han sådan nærmest et kraftigt overhåndskast, en sand styrkeprøve i kylning og ramte målet ( nemlig pakkebeholderen) med en speed og kraftighed, der ville have fået enhver ishockeyspiller til at føle sig underlegen. Da det efterfølgende røg ud af mig, at han egentlig godt måtte behandle min pakke ordentligt, fik jeg svaret: “Bare rolig. Det her er ingenting imod, hvordan pakkefirmaerne behandler dem!”

Jeg forstår ikke det der “Bare rolig.”. Betyder det, at jeg skal være helt rolig for, at selv om det desværre ikke lykkedes ham ( tror jeg) at molestrere mit indhold, så kan jeg roligt gå ud fra, at det i sidste ende nok vil lykkes pakkefirmaet at få kål på alt istykkergåeligt indhold? At jeg kan være noget så rolig omkring, at min pakke nok skal blive behandlet som shit, kastebold eller ishockeypuck? At det i virkeligheden er kundernes højeste ønske ( mit inklusive), at alle transportører sætter en ære i at destruere, hvad destrueres kan? At vi netop sender pakker for enten at opfordre til en lille munter køkkenleg, eller at det ultimative formål med enhver pakke er at få den til at gå i stykker?

Jeg er ret forvirret. Her gik jeg og troede, at pakkefirmaerne tog deres transport af andres ejendele alvorligt, men i virkeligheden er alle afsendte pakker blot en god anledning til lidt bold-pakkespil i denne tid, hvor man jo desværre må finde andre måder at dyrke boldsport. Det var jo sådan set det, han fortalte mig.

I en tid, hvor pakkefirmaerne qua den øgede nethandel får mere og mere at lave, flere og flere pakker at transportere, er det da uhyggeligt, at vi som kunder er reduceret til blot og bart leverandører af pakker til omkastning. Det har længe været min mistanke, at det forholdt sig sådan. I alt fald at dømme efter, hvor mange gange nogle af mine ellers godt emballerede pakker har set ud, når modtageren skuffet har sendt mig billeder af den ultimative destruktion.

Det er i øvrigt også besværligt. For så skal man i gang med erstatningskrav og udfyldelse af flere tons anmeldelser. Faktisk erstatter de mest lødige pakkefirmaer, hvis man er en led kælling og bider sig fast, meget fast, efter lange tidsrum og al for megen unødig parlamentering. Det er nok derfor, jeg heller ikke rigtigt forstår, hvorfor samme firmaer ikke kraftigt påtaler, måske endda fyrer, de omkastere, der anser andres pakker for firkantede pucks og fodbolde til almindelig sparkning. Det ville da gøre livet nemmere for alle parter.

Men selvfølgelig: Når sådan en enfoldighed, som jeg lige traf over i dag, hver dag står og beundrer og griner af den daglige pakkekastning og endda åbent fortæller kunderne, at de sagtens kan være rolige omkring, at deres pakker nok skal blive seriøst omkastet, så er der vel ingen grund til, at pakkebudene bare et øjeblik skal standse op og overveje, om det, de foretager sig, nu også er OK. Der synes at være en konsensus omkring, at pakker SKAL kastes, SKAL forsøges ødelagt, SKAL tages dybt useriøst.

Det kan vi, som kunder, være helt rolige omkring! Det siger de i alt fald i Brugsen!

You may also like

Skriv et svar