En farverig og kulørt serie.

A Discovery of Witches. HBO.

Det er i disse dage tilladt, hvis man vel at mærke også husker både at spise sundt og gå sine mindst 10000 skridt hver dag, at gå amok i farverigt TV. Det har jeg lovet mig selv!

Så her er Oxford, igen, igen, igen! For enhver fantasyserie med respekt for sig selv udgår af og fra dette lærdommens ældgamle og fascinerende tempel, hvor alle hobitter, orker, garderobeskabe med løs bagbeklædning, alethiometre, Alicer og alle de andre kommer fra. Nogle gange undrer det mig, at ikke også Morse ( både som ung og gammel), Lewis og Hathaway jagter fantasifigurer, for dem må der da næsten være flere tilbage af end myrdelige mennesker.

Denne gang er det hekse, vampyrer og dæmoner, der udgør det eksklusive selskab, og hvis nogen troede, at sådan nogle ikke kunne være lærde professorer, sexede ungkarle på godt og vel 1500 år og naboens-datter-søde graduates–ja, så tager de fejl! For dybt inde i Bodlian Library ( det er den der runde, som Lewis og Hathaway altid går rundt om) findes der en magisk bog, som alle disse væsner kappes om at få fat i. Det sker selvfølgelig ikke uden spændende forviklinger og masser af umulig kærlighed, som først bliver mulig, når hekse og vampyrer erkender, at de slet ikke behøver at hade hinanden, selv om de altså altid har troet, at det var sådan, verden hænger sammen. Så det er den gode gamle historie om Romeo og Julie, Sandy og Danny, Maria og Tony og Richard Gere og hans pretty woman–NU med vampyrer og hekse!

Det lyder som en parafrase over en dårlig teenageroman, men det er det faktisk overhovedet ikke. Det er en absolut fin serie med alt det, flertallet af kvinder har brug for lige i disse dage, hvor dagdrømmeri også er en slags overlevelsesmekanisme. Der er garanteret ikke mange, der ikke gad sætte tænderne i seriens ualmindeligt spiselige vampyr, ligesom hende naboens-datter heksen da godt nok også er sød. Og så er selve plottet faktisk intelligent og velkonstrueret. På sidelinjen har man endda, igen, igen, pragtfulde Oxford med nogle vildt gode billeder fra alle de smukkeste steder, og det er da også en måde at gå ind i eskapismen på. Om ikke andet kan man da højlydt kommentere på, at i netop den cafe har de gode kager, i netop den pub plejer Morse og Lewis at hænge over bardisken, og i netop den butik har de nogle af de fedeste lædertasker, der findes.

Forfatteren til bøgerne, det hele er baseret på, Deborah Harkness, er i øvrigt selv professor. Akkurat ligesom Tolkien, C. S. Lewis og Lewis Carroll. De må have et sprudlende indre liv, de professorer!

Men er man til fantasy, så er her et godt bud. Også selv om hverken Morse, Lewis eller Hathaway på noget tidspunkt viser sig!

You may also like

Skriv et svar