En stor tak til vejret.

Det er (hunde)koldt derude, og urt og busk står i den grad i skjul. Men solen skinner, og for hver dag kan man næsten mærke lyset vende mere og mere tilbage helt ind i sin inderste sjæl.

Jeg tror, den sne er decideret livgivende, humøropgraderende, depressionsfortrængende og et incitament til overlevelse i en tid, hvor der ellers hersker en ret fatal mangel på samme.

Den er, såvel konkret som i overført betydning, som sendt fra himlen. Til glæde, til smil og leg–og til at lyse op. Verden bliver så køn af sne. Det er næsten som om, sneen formår at lægge sig dækkende over samtlige coronerede bakterier, således at man, bare ved at se på den, kan abstrahere fra dem.

Den må gerne blive liggende.

-Og i denne forbindelse ikke et ord om, at den skal skovles!

You may also like

Skriv et svar