Om de der små steder.

Det er altid dem, der bliver hængende: de små steder. Som lagrer sig i hukommelsen og indgår i kataloget over gode rejseminder. Dem, hvor man for en kort tid kunne foregøgle sig selv, at man var de(n) eneste turist(er) i miles omkreds, og at man virkelig havde fundet det unikke og uopdagede. Eller i alt fald det sted, hvor ingen andre lige på det tidspunkt havde fundet hen.

For selv om vi alle generelt rejser til de samme steder–hvis vi da overhovedet rejser i denne rejse-uvenlige verden–så ligger det så dybt i os alle, at vi gerne vil vise vores egen form for unikhed ved lige præcis at finde det sted, alle de andre ikke har fundet. Det er den moderne form for opdagelsesrejser. Nok det eneste, der er tilbage af gamle dages jagt efter nye verdensdele og kontinenter. Nu må vi nøjes med en lille, godt gemt bar.

Det her lille sted med to borde, balancerende ude på en bjergvæg ned mod Atlanterhavet, vil komme til at indgå i kataloget over de fantastiske steder, vi selv fandt. Og var selv om at benytte. Vi måtte også gå godt og vel 10 kilometer for at komme frem. Til den lille bar i den nærmest mennesketomme landsby der på bjergsiden, hvor det tydeligvis var stamklientellet, der, som alle formiddage, var i fuld gang med at drikke forskellige former for kaffe og ret højlydt diskutere verdenssituationen. I grunden tror jeg, de var lige så fascinerede af os, som vi var af dem. Det var nok ikke sådan hver dag, der lige kom nye ansigter forbi. Og købte espresso, vand og Cola formedelst 2 Euro og 10.

Efter hjemkomst kan jeg føle helt ned i maven, at ikke blot denne lille bar, men selve det at have været ude i noget, der minder ganske fortrinligt om verden, som den engang var, har været uendeligt godt for mig. Det har ligesom givet mig troen på og håbet om, at verden igen vil åbne op og–ikke blive coronafri, for det bliver den nok aldrig–men så dog nagiverbar og til at færdes i.

Jeg kan næsten ikke vente på at finde mange flere af de der små steder, som til gengæld også garanteret står og venter på mig. De er jo derude. Endnu.

You may also like

Skriv et svar