Om at få mail fra Rigspolitiet.

Forleden fik jeg en mail fra Rigspolitiet. Det er sådan en, man er en smule tøvende overfor at åbne. I alt fald er man da helt sikker på, at det nok ikke drejer sig om, at man har vundet i lotterier, man aldrig har deltaget i, pludselig har 7000 millioner i bitcoins på en konto, man ikke anede, man havde eller har arvet fra sin ukendte stammehøvdingeonkel i UggaBuggaland.

Det var det heller ikke. Det var fra et kamera på motorvejen ved Vissenbjerg. Og det var mig. Mig, der iklædt Aygo pludselig nu må erkende, at det kan blive uhyre dyrt at hente sin bil hjem fra København, hvor den om sommeren ofte er på ferie.

Når man laver sådan noget, er det mentalt en nødvendighed at opstampe tilstrækkeligt gode undskyldninger. For sin egen skyld. Den første er heldigvis, at manden stadig er foran med 1 point på fartbødekontoen, så han kan bare knappe i. Kan han.

Den næste er, at det faktisk slet ikke var min skyld for alvor. Det var PostNords. Nu ved jeg godt, at samme røvslæbende post-uudbringsningsfirma må lægge navn til retfærdig og øredøvende kritik, og at man let forfalder til selvsving overfor deres lammende ineffektivitet, men denne gang er der virkelig noget om sagen. For da jeg, den dag, skulle ud af København, KUNNE man nærmest ikke komme ud af storbyen. Det startede ellers så fint og flydende langs Nordre Fasan, så længe man blev i Nordvest, for der sender PostNord ingen cykelryttere ind. Men ellers havde jeg desværre overset finalen i PostNord Danmark rundt, som den dag primært gik ud på at genere trafikken overalt i Københavnsområdet ved at lave en rute, der både skulle gennemkøres et utal af bevidstløse gange, men som også skar over samtlige hovedtrafikårer ud ad byen. På tværs.

Så da jeg nåede Frederiksberg, startede balladen. Det var der, de havde posteret politi ved samtlige afkørsler i min retning. De var skam flinke nok, politimændene. De gav virkelig gode anvisninger på de 16-17 veje, man skulle tage i stedet for at nå til Valby. I speedtempo. Og som på et fremmed sprog, for når ens basale kundskab omkring at komme fra Nordvest til Valby primært går på at starte ud på den Fasan og så holde tungen lige i munden, indtil man når Valbyhallen ( næsten, altså), så kan de såmænd opliste samtlige hoved-og bifærdselsårer i Storkøbenhavn, uden at man den fjerneste anelse om, hvad de taler om. Og GPS? Det har man ikke i en Aigo. Og Google Maps? Det kan jeg ikke finde ud af at bruge, mens jeg kører. Jeg kan godt både spise slik og drikke Cola, men der standser mine evner.

Anyway, så fik jeg set en del af Frederiksberg den dag. Der er faktisk ganske smukt på villavejene derude. Det kunne jeg med mindre og mindre entusiasme konstatere, da jeg tog en god del af dem adskillige gange. Somme tider dog fra forskellige indfaldsvinkler.

Heldigvis praler jeg nogen gange ( i alt fald overfor mig selv) af, at jeg har en steds- og retningssans, der langt overstiger den, PostNord ellers lægger for dagen. Men hvad hjælper det, når vejene er spærrede? Til sidst drog jeg simpelthen ud på en form for quest, en pilgrimskørsel med det eneste formål på en eller anden måde at ramme Roskildevej. Det lykkedes mig omkring Brøndby. Efter 1½ times Frederiksbergsske villakvarterer, velholdte haver og overstrømmende mange vejspærringer.

Så man kan vel næppe bebrejde MIG, at jeg speedede. Jeg mener, på det tidspunkt, jeg endelig nåede til Brøndby, burde jeg jo have været omkring Nyborg. Udelukkende pga. PostNord. Der var INGEN andre skyldnere den dag. Kun det skide, forbandede post-u-væsen, som i øvrigt godt kunne lære en forfærdelig masse af de cykelryttere, der godt kan køre med en fart, nogen kunne lære noget af. Også uden at tabe andet end vandflasker undervejs.

Endvidere må man også give mig point på imponeringskontoen. For i grunden ER det da imponerende, at min lille Aygo faktisk kan suse så hurtigt på motorvejen, at den faktisk er i stand til at overskride fartgrænser. Hvem skulle lige have troet det?

Og endelig så står jeg så nu overfor et nok længere udredningsforløb med ikke bare Rigspolitiet, men også med andre offentlige instanser indblandet. Måske endda PostNord. Det er jo sådan, at staten skylder mig en hel del penge, som den har ignoreret at udbetale mig i kompensation. Jeg tilhører stadig den oversete gruppe, som nu efter næsten 2 års corona-arbejdsløshed endnu ikke har set skyggen af en ellers rimelig kompensation. Det løber op i flere hundrede tusind kroner. Så der må vel kunne skabes en forbindelse mellem de to kasser, således at staten får en strålende chance for at nedskrive sin gæld til mig med hele 1000 kr.! Jeg skal nok notere det, for jeg fører virkelig et pedantisk regnskab på den front.

Det ville, efter min mening, være særdeles genialt, om f.eks. PostNord kunne overføre pengene til Rigspolitiet. Fra skyldner til skyld. Jeg vil bare, hvis jeg skal blande mig, nok fraråde, at de sender dem med sig selv, for så bliver ventetiden givetvis længere, end jeg selv har ventet på mine berettigede penge. Måske var det en ide at sende en cykelrytter? Bare ikke lige, når jeg skal hjem fra Nordvest en anden gang, for jeg har F…. set samtlige villaveje på Frederiksberg. Og hvis de spærrer så meget som en eneste hovedtrafikåre igen, er de fuldstændigt selv ude om, at jeg kommer til at rase og speede igennem omkring Vissenbjerg!

You may also like

Skriv et svar