Endelig noget positivt om DSB.

Det er udelukkende fordi, jeg slet ikke skal tale toiletter. Jeg forbigår dem i tavshed denne gang, næsten. For jeg ER altså nødt til at nævne oplevelsen i DBs højhastighedstog mellem Berlin og Dresden, som (hvem skulle have troet det muligt??) på målstregen i konkurrencen om samtlige statsbaners ulækre toiletter slog DSB med adskillige skinnelængder. Lad mig bare male et billede af en herrelig tissekumme, der var stoppet. Forsvarligt stoppet efter en del kilometers rejsen og mandligt tisseri. (De klatter ikke med det, de mænd!) Det var et lykketræf, at der ikke skete en katastrofeopbremsning. Mindre kunne også sagtens have gjort det at dømme efter graden af overfyldthed.

Jeg lader lige billedet stå….

Anyway, så skal DSB selvfølgelig have den ros, DSB skal have. Når der nu endelig gives en lejlighed. For med de billetpriser, de holder sig for tiden, så er det lige før, jeg kan holde mig hele vejen fra Kolding til Hovedbanen–af bare jublende glæde over at krydse landet for en flad 50-er. Det kræver selvfølgelig, at man er 65+-er, og det er jeg nu legalt blevet, selv om jeg selvfølgelig illegalt har været det i mindst et årti. Hvis man kan indpasse sig–og det kan jeg da i den grad–og finder de billigste afgange, så er det nu, der kan køres til spotpris i geriatri-ekspressen. Jeg ser for mig en skov af rejselystne pensionister, der bare ikke kan holde sig hjemme, når nu DSB er i langdistance gavehumør.

Det er selvfølgelig eksklusiv pladsbillet. Faktisk har jeg DSB mistænkt for, at det netop er pga. de utallige pladsbilletter, de gennem de coronerede tider var tvunget til at presse os ud i, at de nu har så meget overskud, at vi gamle nærmest ikke har råd til at blive hjemme. Jeg er pladsbillet-modstander. Ikke fordi, jeg ikke ønsker at sidde ned, men fordi jeg har et omfangsrigt katalog af blandede oplevelser med sidemænd, jeg i alt fald ikke selv ville have valgt. Mit pladsnummer synes automatisk at tiltrække de mest øllede typer, verdensmestre i baby-kolik, mennesker med meget lange, detaljerede livshistorier, der sagtens kan strække sig længere end over Fyn ( som slet ikke ser så aflang ud på kortet, som den er skinnemæssigt), teenagere i tyggegummi/fnisealderen og endda en gang en mand, der ringede til sin kone fra toget og sagde, at nu ville han skilles. Det sidste, må jeg dog nødtvunget indrømme, var faktisk ret interessant, selv om jeg desværre kun kunne gætte mig til, hvad konen sagde. Men tænk at afslutte et samliv ca. mellem Sorø og Ringsted!

Når man, som jeg, ofte rejser mellem landsdelene–enten af arbejdsmæssige (jeg har guidede ture i KBH både i dag og i morgen) eller børnebørnsmæssige årsager, så er det da fantastisk at kunne gøre det for 100 kr. retur. Besparelsen ved at lade bilen blive hjemme er ikke kun i bøvl og CO2, men sandelig også i benzin, broafgift og de eksorbitante afgifter, der knytter sig til at holde i KBH. Hvis dette er de nye takter fra DSB, så er jeg helt åben for at begynde at tale lidt mere positivt om foretagendet. Både fordi, det sparer mig penge, men næsten endnu mere fordi, det giver det boost til den offentlige trafik, som vi i den grad–især af klimamæssige årsager–trænger til.

Det eneste, der for alvor bekymrer mig her midt i besparelsesglæden, er selvfølgelig, om der nu slet ikke er råd til at få nogen som helst til at gøre rent på toiletterne? Men for en 50-er kan man vel også leve med at være bevidst om at huske at tisse inden Valby, når man kører fra Hovedbanen.

You may also like

Skriv et svar