Ribe.

ribe_brick_house_street

Jeg var i Ribe i dag. Ribe er perfekt til en ordentlig dosis julestemning og til at foregøgle sig selv, at man holder jul “som i gamle dage”.

Ulig de fleste andre byer med julemarkeder–og er der efterhånden nogen tilbage, der ikke er “Danmarks juleby nummer 1” eller bare “Danmarks hyggeligste juleby”?–så er kulisserne ligesom i orden i Ribe. De er autentiske for alle pengene, så her ER virkelig hyggeligt. Ikke bare jule-forlorent-hyggeligt.

Ydermere kan Ribe vist prale af at være den by i Danmark, der har det største opbud af såkaldte “brugskunstforretninger”. Dem, der sælger alt det, vi overhovedet ikke anede, vi havde brug for. Det undrer mig hver gang, at der kan komme så mange uskyldige turister til Ribe, at et sådant opbud af forretninger, der sælger ingenting for millioner, kan overleve. Men det kan de. Og til jul har de faktisk mange søde, sjove ting, der ikke lige ses så mange andre steder. Hvis man pludselig og akut indser, at man mangler det, altså!

Og så var der optog i dag. Juleoptog. Jeg følte mig hensat til min barndoms Børnehjælpsdage eller længst hedengangne lokale byfester, for hvornår træffer man lige–nu om dage–over et optog? Det slog mig, at der er visse uskrevne regler for optog. I spidsen SKAL man have et orkester eller den lokale garde–midten består af en udefinerbar mængde lokale foreninger, spejderkorps, udrykningskøretøjer eller bare gratis reklame for snart sagt hvad som helst–mens bagtroppen gerne udgøres af endnu et orkester. Her gerne lidt mere amatøragtigt end dem, der forfremmes til at gå forrest. Således også i Ribe i dag, hvor midten nok havde en ret klar tendens til at hælde mod alt, hvad der kunne kombineres med heste i alle størrelser og afskygninger. Der var VIRKELIG mange heste, og tydeligvis også heste, der, om man så må sige, ikke havde den allerstørste optogserfaring. (Hvor skulle de også få den fra?) En enkelt brandbil var også på farten, og så var der køretøjer af enhver art, fra overdækkede rollatorer til knallerter med mælkekasser. Det var også tydeligt, at det var et meget lokalt optog. I alt fald var der tilsyneladende ingen af de optrædende, der ikke mindst havde 5-10 familiemedlemmer blandt tilskuerne, som de enten prøvede at køre ind i, eller mistede kontrollen over hesten, mens de vinkede til. Så det var et rigtigt godt, folkeligt og, som sagt, lokalt optog.

Det er ikke sådan, at jeg har den skjulte dagsorden at anvende denne blog til opfordringer til flere optog. Men kors, hvor var det hyggeligt! Af alle de tiltag, der konstant gøres for at få mig og andre i bedre købevenlig julestemning, var dette faktisk noget af det mest virkningsfulde. Jeg fik virkelig lyst til at lægge mine julepenge i en by med en så sød, folkelig, pudseløjerlig, nostalgisk tradition. Den skal de passe rigtigt godt på derovre i Ribe. Især så alle I, der læser bloggen, kan få lejlighed til at tage derover næste år sidste søndag i advent og opleve sådan et rigtigt ægte optog, der på alle måder bringer smilet og julestemningen frem.

Continue Reading

Eftermiddagskaffe på Munkebjerg.

troldesten-2_500x375

Munkebjerg ved Vejle er en rigtig god 2-i-en løsning, når man både trænger til en flot og rimeligt udfordrende ( sådan en, hvor man opdager muskler, man ikke vidste, man havde!) gåtur og en god kop kaffe/te med kage.

Turen ned gennem skoven–og op!–er fantastisk smuk på alle årstider og har indbygget appetitfremkalder til kaffen. Der er flere afmærkede ruter af forskellige længder, så man kan sagtens afpasse gåturen efter, hvor meget appetit man planlægger at opsamle.

Selve hotellet er kæmpestort og bygget i “Brutalis”–den stil, der som hovedkendetegn har rå, moccafarvede murstensvægge. På forunderlig måde har man netop her formået at gøre den hyggelig og varm. Det skyldes nok især, at hotellets bar og restaurant nærmest er et udstillingsvindue for det ypperste i dansk møbel- og belysningsdesign fra de helt store pinger på området. Her hænger et utal af koglelamper, og man kan smide sig i velpatinerede spanske stole–underligt nok klæder disse ikoner på fornem vis det overvældende antal af moccafarvede mursten. Kaffen var vel, som kaffe er. Til gengæld var deres Othellolagkage et orgie i piskefløde, og dagens lagkage på størrelse med en smagsprøve–altså en god af slagsen!

Det er faktisk ikke dyrt på Munkebjerg–især i betragtning af, at gåturen, udsigten og nydelsen af alle de pragtfulde designikoner er helt gratis.

Continue Reading

McDonald`s Revisited.

Her er ikke noget billede. Enhver ved, hvordan sådan en ser ud.

Efter 10-15 års helt frivillig pause og total mangel på uforløst savn har jeg været på McDonald`s i dag. Vi var i tidsnød og sultne. (Læg mærke til, at undskyldningen nok mest er til mig selv!) Umiddelbart må jeg konkludere, at den næste Mcdonaldfri pause nok bliver mindst blive lige så lang og kun får en ende, hvis man til den tid har ubegrænset rollatoradgang.

Det var meget trygt, at menuen jævnt hen var fuldstændig enslydende med for 10 år siden, og at personalet tilsyneladende heller ikke var blevet ældre i mellemtiden. Maden smagte også præcis som i 00-erne, ja faktisk kunne man godt få den tanke, at den endda var produceret på det tidspunkt. Der var rent og pænt, lidt sterilt, måske. Men det er nok fordi, konceptet er, at omgivelserne skal passe helt til maden. Meget kan man beskylde en Big Mac for, men at være super sexet er nok lige en kende overdrevet.

Jeg fik kyllingenuggets, og det glæder mig enormt, at restauranten går så meget op i fjerkrævelfærd, at ingen uskyldige kyllinger har måttet lade livet for mine nuggets skyld. Jeg er også glad for deres strimlede pommes frites–det er simpelthen det eneste sted, jeg kender, hvor man kan tage ca. 35 i munden samtidig, uden at det ser hverken grådigt eller ulækkert ud. Samt holde munden lukket!

Endelig skal de også roses for, at de helt bevidst tager afstand fra slogans som f.eks. Faktas (altså: “Vi vil så gerne have, du bliver lidt længere.”) Når man er i tidsnød, er det dejligt behageligt, at absolut intet inspirerer en til at blive der længere end højst nødvendigt.

Men det var billigt……

Continue Reading

Et rigtigt hyggeligt og billigt spisested.

dsc05996

Før var Absalon en kirke på Sdr. Boulevard på Vesterbro. Nu er den et af byens hyggeligste spisesteder. Hver aften klokken 18 (men vær der i god tid, for det er populært!) serveres dagens middag for 50 kr. pr. person. Vand er gratis, andre drikkevarer koster lidt–dog ikke de beløb, der i provinsterminologi går under “Københavnerpriser.”

Aftensmad i Absalon er ikke bare at spise: det er også at spise SAMMEN. Her deler man bord, mad og historier med hipsterne, pensionisterne, jyderne på Københavnertur, småbørnsfamilierne og alle de andre, der har fundet ud af, at dette ikke bare er billigt og hyggeligt–det er som regel også væsentlig mere spændende mad, end man ville have lavet derhjemme.

Jeg kommer der tit. Faktisk er det mit yndlingsspisested i København.

Continue Reading