Om at have flow i sin garderobe.

Jeg kan godt lide at være velklædt, men det skal være på et budget, der er til at leve med. Jeg kan også godt at lide at gå i lækkert, velsiddende tøj i god kvalitet fra gode mærker, men det skal stadig være på et budget, hvor jeg kan være med.

Det KAN faktisk lade sig gøre–for mig har løsningen simpelthen været at få flow i min garderobe. Det meste af mit tøj har jeg, sådan formulerer jeg det i alt fald for mig selv, kun til låns, og når det af den ene eller anden grund ikke længere skal bo hos mig, skal det videre. Selvfølgelig er der ting, der bliver så elskede eller får så stor affektionsværdi, at de får permanent opholdtilladelse i mit skab, men der er ikke mange af dem.

Jeg vil slet ikke gå i detaljer med det gamle trick med kun at købe tøj på udsalg. Det er velkendt for alle. Samt overkedeligt, for hvad er der lige tilbage i januar, når de købestærke har svælget sig i udvalget hele efteråret? Eller–rent lavpraktisk–det kunne da også være, at man lige manglede et beklædningsstykke i november.

For mig hedder løsningen genbrug. Især på nettet. Derude ligger en sand slikbutik af godt (og tit dyrt) tøj, som folk tilsyneladende er blevet trætte af efter få timers brug. Det er rigtigt, at man oftest ikke kan prøve det, men kender man sine mål, kan man altid få sælger til at måle varen og se, om det nu passer. Og skulle man endelig–hvilket ikke er sket ret ofte for mig–lave et fejlkøb, kan man jo bare sælge det videre. Det meste af min garderobe er erhvervet hos www.trendsales.dk, hvor tusindvis af sælgere averterer deres “aflagte” (meget ofte meget lidt “lagte”) tøj til ca. 1/4 af den oprindelige købspris. Og myten om, at Trendsales er for unge kvinder–og altså ikke vores aldersgruppe–holder overhovedet ikke stik. Der er masser af 60+-ere derude!

Den anden ende af budgettet er selvfølgelig, at der også skal være råd til at købe tøjet. Det opnås selvfølgelig ved at sælge alt det, man enten er blevet træt af, vokset fra eller bare ikke har brugt i lang tid. Det skal ud. Som hovedregel bruger jeg, at har jeg ikke brugt et stykke tøj i ½ år, og er det affektionsværdiløst, så skal det videre. Her gælder også reglen om, at ikke alt kan sælges. Noget kan simpelthen være for slidt, for håbløst umoderne eller endnu mere håbløst ude af facon–men så må det jo til genbrug, som enten kan sælge det videre eller ophugge det til klude.

Jeg kan godt lide tanken om, at tingene ikke bare skal smides ud eller hænge i mit skab til ingen verdens nytte. Eller rettere–at andre kan få nytte og glæde af noget, der er blevet nytteløst for mig. De fleste af os slider faktisk ikke ret meget på vores tøj–der er stadig masser af brug i det, når vi mentalt er vokset fra det. Dette er til 2-sidet fordel for mig: jeg kan købe andres letbrugte, fine tøj–men jeg kan også financiere købet med mit eget ditto.

Endelig er der jo også genbrugsbutikkerne. Der er blevet langt mellem fundene, men det kan lade sig gøre at gøre små kup. Det helt igennem logiske trick er her at opsøge genbrugsbutikker i velhavende områder. Der er virkelig noget at komme efter i Hellerup og–hvis man tilfældigvis er der alligevel–Hampstead og Kensington i London. Det var her, jeg fandt en Burberry til 500 kr. og samtidig sagtens for mit indre øje kunne se hende, der havde ejet den og brugt den ca. ½ time…..

Så ind og ryd op i skabet–sammen med en mentalitetsændring omkring, at en garderobe ikke er noget statisk og permanent. Der skal være flow i tøjet. Der er penge og nyt tøj i de der gode mærker i en ordentlig kvalitet, der bare hænger og samler støv på 5. år–og i øvrigt har hængt og krympet derinde i skabet!

You may also like

Skriv et svar