På korstog for de sammensatte ord.

Det er synd for de sammensatte navneord og tillægsord. Deres skilsmisserate er enorm, og selve skilsmisseårsagen er i næsten alle tilfælde en tredje part. Nemlig stavekontrollen.

Stavekontrollen er oprindeligt en engelsksproget opfindelse, og da det engelske sprog oftest adskiller ( eller hvad man nu kan sige, når de rent faktisk aldrig har været ordentligt gift!) sammensatte ord, så arver vi altså dette grimme fænomen ind i vores danske sprog, hvis vi ikke lige er opmærksomme eller utrætteligt bekæmper enhver form for stavekontrolsimperialisme.

Reglen på dansk for navneord er egentlig så enkel, at det nærmest gør ondt: Hvis et sammensat navneord uden problemer kan bøjes i ental, flertal, bestemt og ubestemt form—ja, så skrives det i et ord: en seniorblogger, seniorbloggeren, flere seniorbloggere, alle seniorbloggerne……. (Og nu fik jeg allerede en masse streger, fordi min stavekontrol helt urigtigt vil have mig til at skille ordene ad–men den kan komme an, kan den!)

Det samme gælder de sammensatte tillægsord. De må heller ikke skilles.

Mange gange giver folks ubetingede–og helt malplacerede– tillid til stavekontrollen, lad os bare kalde den stavekontrolsautoritetstro, ret morsomme resultater, som kunne være undgået ved blot at følge den enkle regel. F.eks. skiltet med ny opgravede kartofler: Hvem F… gider selv grave dem op, så særlig kreativ markedsføring er det vel ikke at fortælle, at de er gravet op? Lader naboen dem bare ligge i jorden, så det er et særsyn, at man har været ude med skovlen? Og hvem reklamerer bevidst med at sælge gamle kartofler? Eller det med frisk bagt brød: Hvem i alverden spiser brød, der ikke er bagt, ( i min verden hedder det dej!), så er det overhovedet nødvendigt at reklamere med, at brød er BAGT?

Giv den baghjul, den stavekontrol, når den er skilsmissefaktor i navne- og tillægsordssager. Ikke nok med, at det fratager vores sprog en egenart, det er også grimt og i mange tilfælde direkte meningsforstyrrende.

You may also like

Skriv et svar