Min nye kamel. Eller kvinder og tasker.

Jeg havde forsvoret, at det nogen sinde, på nogen mulig måde skulle overgå mig at komme i taskealderen. Men det, eller de, har sgu` sneget sig ind på mig. Jeg er fanget. Caught between a Mulberry and a camel.

Indtil for få år siden var et uvægerligt krav til nye vinterfrakker, at de havde store, dybe lommer. Så kunne mit sparsomme habengut med fordel fordeles i dem–pung til højre, nøgler til venstre. Mere havde jeg jo sådan set ikke brug for.

Det gik desværre over. Hvordan aner jeg ikke–det gør de til gengæld nok hos Mulberry! Pludselig en dag fik jeg en taske, og taskefamilien ynglede og ynglede i en uendelighed. Helt bag min ryg. Eller hvis det var crossbodyslægten–så foran.

Jeg køber aldrig tasker i Danmark. Negligerer faktisk enhver form for taskesælgende forretning på enhver gågade. Men når jeg er i udlandet, så tager taskefanden ved mig. Jeg aner ikke, hvad det lige er, der sker, men pludselig bliver det en traumatisk umulighed at passere selv det mest minimale taskeudvalg uden lige at skulle kigge, og–især–mærke. Jeg boltrer mig i taskeforretninger og må givetvis være de fleste destinationers yndlingsoffer. Taskeomsætningen falder sikkert mærkbart, når jeg tager hjem. Måske sidder der endda hackere, betalt af diverse gadehandlersammenslutninger, der simpelthen følger med i mine bestillinger af flybilletter. I alt fald står de altid klar med deres svimlende udvalg, når jeg ankommer.

Denne gang blev det ½ kamel, der blev investeret i. Ikke fordi jeg sådan set lige stod og skulle bruge ½ kamel, men den var billig, og sådan en rygsæk kan man da altid bruge (altså hvis man skal bruge en anden end den, jeg købte i Thailand for få måneder siden!). Problemet er bare, at–ulig utallige andre tasker, jeg har slæbt med hjem fra eksotiske destinationer–så er denne faktisk helt og aldeles ægte.Der er absolut ikke den fjerneste tvivl om, at den er lavet af kamel. Ægte kamel, landkamel, kamel med lort op ad begge ben og sikkert også i plamager på puklen. Uvasket kamel. Kamel med kamel på.

Siden min halve kamel er flyttet ind, har jeg for mig selv lavet ordet “kamelimperialisme”. Denne her kamel breder sig, og den indtager mit hjem. Jeg havde den i kufferten hjem, og da brugte den hele flyveturen på at erobre mit tøj. Selv mine beskidte underbukser lugter nu meget mere af kamel end af mig. Først hængte jeg den i gangen, og hvis nogen kommer til min dør, vil de nok antage, at jeg skjuler en mindre kamelflok eller simpelthen er lige på nippet til at springe ud som kamelhyrde. Nu står den udenfor. Både fordi det gør kameler som regel, men også fordi den friske, danske luft måske kan få den til at holde op med at være så utroligt overvældende kamel.

Jeg har også overvejet, om jeg bare skal gå tilbage til lomme-taske-udgaven. I bund og grund roder tingene jo bare i tasker, der overskrider lommemål. Men måske er det netop denne halve kamel, der skal til, for at sætte en stopper for min maniske tasketrang. Føj for F….

 

You may also like

Skriv et svar