Om beslutningsiver–og om priser.

Når folk skal i teatret, bestiller de tit billetter månedsvis i forvejen. Eller i alt fald det, man kan kalde “i forvejen”. Mange køber også hele sæsoner til såvel teatre som fodboldkampe. Bare for at være sikre på at komme med.

Jeg sælger for tiden billetter til mine guidede gåture. Det foregår efter en helt, helt anden model. Jeg starter gerne med at annoncere i pæn tid. Sådan en god uges tid i forvejen. Der er så aldrig et øje, der melder sig. Det håber jeg stadig naivt på, at der måske ville være, da jeg sommetider skal køre 2x over 2 timer for at være på stedet og faktisk godt kan finde på noget at give mig til herhjemme som alternativ, hvis ingen møder op.

Hvis jeg så ikke får smidt den annonce ind med ca. 2 dages mellemrum den følgende uge, kommer der ingen. Jeg skal heller ikke regne med, at nogen melder sig før tidligst 2 dage før. Men når de første så er der, smitter det faktisk. Det er en god, fornuftig smittekæde, synes jeg. En ting, der spiller en foruroligende stor rolle, er vejret. Hvis vejrmeldingen pludselig ændrer sig til noget rimeligt positivt og tørt, kan jeg se det på umiddelbar Bingo. Men det må heller ikke være for godt. Tropiske varmegrader er mine absolutte fjender. Så gider folk ikke bevæge sig.

Det er ikke på nogen måde ukendt at få de sidste tilmeldinger få timer før. Jeg vælger at tro, det er fordi, man først ser opslagene nu. Men ved da godt, at jeg ikke er sådan noget, man glæder sig vildt til og bare ikke på nogen mulig måde kan undvære, men et alternativ til en måske ulidelig kedsomhed eller et besøg, der blev aflyst. Og hvis det regner om morgenen, kan jeg godt påberegne afbud. Vi er lidt bygeforskrækkede, vi danskere. Underligt nok.

Så jeg har lært mig selv en tålmodighed, jeg ellers ikke er grovdyrker af. De skal nok komme. For jeg kender jo mønstret. Der er ingen overraskelser i det mere. Selv om et drømmescenarie da ville være at have fuldt booket hele sommeren på forhånd. Det vil ikke ske.

Og så er der det med priserne. Jeg synes selv, jeg er billig, grænsende til det foræringsparate. Her kan man så se en uhyre stor regional forskel. Når jeg bliver betalt af KBH Kommune, er prisen pr. person før skat over det dobbelte af, hvad man kan forlange i Jylland. Derovre er der ingen, der rynker bryn over, at ting faktisk koster noget, mens jeg nogle gange har en lille mistanke om, at i alt fald nogle holder sig væk i Jylland, fordi de skal have penge op af lommen. Sagt på en anden måde, så ville der nok ikke komme en eneste, hvis prisen i Jylland var den samme som i KBH. Jeg ville også blive mistænkt for at have alt for høje tanker om mig selv og min kunnen, og arrogance og mangel på at sætte sit lys ind under den der skæppe har nu altid været negative karaktertræk vest for Lillebælt. Så bliver vi hellere væk.

Men der er dog en ting, der er fuldstændig uforandret ligegyldigt hvor man er i landet. Den allerbedste reklame er den, der foregår fra mund til mund! Jeg kunne så bare håbe på, at folk snakkede sammen i lidt bedre tid i forvejen. Men de skal selvfølgelig også lige tjekke vejret…

Måske skulle jeg skrive i annoncerne, at vejr mest fordelagtigt tjekkes på TV2. De er erfaringsmæssigt en hel del mere optimistiske end yr!

You may also like

Skriv et svar